Gruppeforløb: Overtænkning – få styr på dine tanker

Et praksisnært gruppeforløb i Aarhus for unge (15-25 år)

Overtænkning er et udbredt problem for mange unge og kan være årsag til en række problemer og udfordringer. Det kan være drænende at overtænke, og i værste fald kan det føre til stress, angst og depression. Men – det er muligt at lære at håndtere overtænkning og få styr på tankerne, så man kan leve et mere frit og ubekymret liv!

Hvordan kommer overtænkning til udtryk?
Overtænkning kan være svært at få øje på, da vi i sagens natur ikke kan ”se” andre menneskers tanker.
Der er dog ting man som pårørende kan være opmærksom på. F.eks.:
– At konkrete ting, forhold eller episoder udløser megen bekymring hos den unge. F.eks. at negative tanker om skole, uddannelse, familie, arbejde eller venner bliver ved med at køre i ring i hovedet.
– At den unge bliver fastlåst, irritabel og/eller ængstelig.
– At den unge får kropslige symptomer som generel anspændthed, neglebidning o. lign. – dog særligt spændinger omkring solar plexus i den øvre del af maven (følelse af ”ondt i maven”).

Ovenstående symptomer er blot pejlemærker på overtænkning. Det er vigtigt at påpege at det også kan være symptomer på andre forhold. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte Sebastian på nedenstående tlf.nr.

Forløbet:
I forløbet vil vi arbejde med at forstå og håndtere overtænkning. Det vil vi gøre via dialogbaseret læring og undersøgelse samt praktiske øvelser. Under forløbet vil den unge skulle føre en overtænkningsdagbog og arbejde med konkrete opgaver fra gang til gang.
Forløbet er baseret på teori, teknikker og metoder fra kognitiv adfærdsterapi og mindfulness.

Gruppeforløbet er ikke et behandlingstilbud, men et gruppeterapeutisk træningsforløb til unge med en overtænkningsproblematik.

Ved tilmelding vil der være en telefonisk forsamtale, hvor vi taler med den unge om ønsker til forløbet og hvilken gruppe, de aldersmæssigt vil passe ind i.

Gruppen vil bestå af op til 8 deltagere.

Praktisk information

Varighed: 7 mødegange af 1,5 times varighed

Datoer: Kontakt Sebastian
Tidspunkt: torsdage kl. 15.30-17.00

Forsamtale: en kortere telefonisk visitation ved tilmelding.
Pris: 2.040 kr. (pr. person)
Målgruppe: 15-25-årige unge

Hvor foregår gruppen?

UngLiv.dk Aarhus Afd.
Store Torv 14 2. sal.
8000 Aarhus C

Billede af mandlig psykolog som hedder Sebastian Jakobsen

Underviser:

Sebastian Jakobsen er cand.psych. (psykolog) fra
Aarhus Universitet.

Til daglig arbejder Sebastian i UngLiv.dk, hvor han varetager individuelle og gruppebaserede forløb til unge med afsæt i kognitiv adfærdsterapeutisk metode. Sebastian har desuden flere års praktisk og forskningsmæssig erfaring med mindfulness – bl.a. fra Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet.

Tlf.: 6142 43 93
Mail: sebastian@ungliv.dk

Vil du høre mere om gruppen, så ring til Sebstian på tlf 6142 4393