Problematisk Gaming

Gaming er kommet for at blive. Om det er online med vennerne, på telefonen i bussen, eller alene i single player spil. Gaming som aktivitet fylder meget i mange unge menneskers liv, og det er vigtigt at vi forstår vigtigheden af det ”pull” gaming kan have i os.

Gaming er en potent medie, der er designet til at give os en oplevelse af kompetence, frihed, og mening. Derfor har gaming også et mere potent ”pull” end bøger eller film, da vi som personer inddrages og oplever en helt anden følelse af at blive inddraget som person. Når den virkelige verden afviser os, eller ikke belønner os, så er gaming designet til at dække vores psykologiske behov på en måde som den virkelige verden ikke altid er i stand til. Gaming er derfor en kilde til intrinsisk motivation og flow, hvor man spiller fordi aktiviteten i sig selv er motiverende. Det er lektier, arbejde, og at stå tidligt op om morgenen ikke

Hvad er problematisk gaming?

Problematisk gaming, eller ”gaming disorder” er når gaming går ind og spiller en så aktiv rolle i vores liv, at den virtuelle verden overtager aspekter fra den ”virkelige” verden. Der er ikke endnu udviklet nok forskning og viden om gaming til at der eksisterer et konkret diagnostisk system for problematisk gaming, men i Ungliv arbejder vi ud fra forskellige redskaber til at determinere hvorvidt gaming er problematisk.

En af grundstenene i at forstå når gaming er problematisk, er når gaming prioriteres højere end andre aktiviteter, og man fortsætter til trods for negative konsekvenser. Disse konsekvenser kan være sociale, personlige, og endda fysiske. Det er derfor vigtigt at forstå disse 3 dimensioner i forhold til problematisk gaming. Fysisk kan for meget gaming have negative konsekvenser for hjerte, muskler, og generel funktionsniveau i kroppen. På en mentalt plan opleves der ofte søvnproblemer (dårlig døgnrytme, blå skærmlys inden man skal sove), og dårligere følelsesregulering. Socialt kan den unge ende med at isolere sig socialt og nedprioritere venner og familie.

 Hvis du som pårørende har mistanke om en problematisk spilleadfærd, så anbefales det at holde øje med symptomer som:
 

  • Abstinenser (Besvær med at koncentrere sig om andet, irritation, humørsvingninger)
  • Nedprioritering af vigtige relationer
  • Virkelighedsflugt (Der er ting i det virkelige man forsøger at undgå via gaming)
  • Bedrag (Man lyver om sine spillervaner, eller på anden vis forsøger at holde noget skjult)
  • Udtømning af tolerance (Der skal mere og mere gaming til)

Hvordan opstår problematisk gaming?

På et personlighedsmæssigt plan er nogle mennesker mere disponerede mod at udvikle en problematisk spiladfærd. Det er ofte personer med depressive træk, en neurotisk personlighedsstruktur, og eller træk som impulsivitet, der medvirkende til at danne afhængighed. Hvis man befinder sig et sted vor man får sine psykologisk behov for kompetence, autonomi, og mening dækket hovedsageligt gennem gaming, så begynder ned virkelige verden at blive svær at begå sig i, da man er blevet tilvænnet at belønning og mestring, som designet, ligger klar med det samme. Lavt selvværd, dårlig mestring af hverdagen, dårlig økonomi, fravær i skolen, er alle faktorer der kan være med til at skubbe en person med problematisk gaming.

Det samme gør sig gældende på det sociale spektrum. En følelse af at være afvist socialt eller ikke at passe ind kan skubbe en person i retning af digitale fællesskaber hvor de er i ”sikkerhed” fra krav og forventninger. Familiære problemer som skilsmisser,eller mobning i skolen kan også have en indflydelse på problematisk gaming adfærd.

På et neurologisk plan er der mange ligheder mellem ludomani og problematisk gaming. Hjernens belønningssystemer er designet på en møde hvor at man i starten får et kæmpe kick af glæde når man spiller, men i takt med at belønningssystemerne bliver aktiveret konstant på samme vis, så skal der mere til at skabe samme ”kick”. Det betyder at der skal mere og mere gaming til for at opnå samme glæde som man fik i starten.