Angst
Der findes mange former for angst
Generaliseret angst
Panikangst
Socialfobi
Enkeltfobi
OCD
Angst er særlig kendetegnet ved en lang række fysiske reaktioner, der for personen føles ubehagelige i forskellig grad. Det kan f.eks. være hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, rystende hænder, varme osv. Angst kan i visse tilfælde være fuldstændig styrende for de aktiviteter, et menneske med angst kaster sig ud i.
Så længe man i det store hele kan undgå at komme i de situationer, der fremkalder angsten (fx skyskrabere, flyvemaskiner eller ride på heste) kan det gå – men hvis angsten udløses i almindelige dagligdags situationer – at tage bussen, skulle bede om hjælp i en forretning, eller kommer som lyn fra en klar himmel som panikanfald – så bliver angst en voldsom og belastende del af livet.
Angst kan behandles med Kognitiv Adfærds Terapi (KAT). I UngLiv.dk har vi specialiseret os i at arbejde med angst hos børn og unge. En angstbehandling følger ofte en plan eller et program, som er specielt tilrettelagt til det enkelte barn/den enkelte unge, så det passer til den type angst man har og især så behandlingen passer til sværhedsgraden af angsten.
Du vil lære en masse om din angst, om hvorfor den fylder så meget, og er så svær at styre hvis man ikke tager fat på den rigtige måde. Du skal mellem sessionerne arbejde med små konkrete delmål, hvor du bruger de redskaber, som du har lært i terapien. Sådan vil du i et stille og roligt tempo lære at få styr på angsten.
Generaliseret angst
Ved generaliseret angst har man hele tiden så mange bekymringer, at det fører til uro og ængstelighed.
Når man har generaliseret angst, har man en tilbøjelighed til at bekymre sig om alting, fx om nu man huskede at… og hvis ikke man huskede, så… og hvad vil det så betyde, hvis…
Man har rigtig mange negative tanker og man forestiller sig alt det slemme, som kan ske. Det kan være svært at standse tankerne, og det kan være meget ubehageligt, da det påvirker kroppen og følelserne. Samtidig kan bekymringerne være meget forstyrrende, så det bliver svært at koncentrere sig om ting i hverdagen. Bekymringerne dukker op på alle tidspunkter af dagen, i skolen, når man er sammen med vennerne eller når man forsøger at slappe af med en god serie på Netflix.
Når man har generaliseret angst kan man have lyst til og behov for gentagende forsikringerne fra f.eks. sine forældre – man spørger måske om det samme igen og igen, for at forsøge at berolige bekymringerne. (men det virker bare sjældent ret længe – 2 minutter efter har du måske brug for at spørge om præcis det samme igen)
Søvnen kan blive påvirket, måske har du svært ved at falde i søvn eller ved at sove alene. Det kan blive svært at gå i skole eller deltage i fritidsaktiviteter.
Generaliseret angst dukker ofte op, hvis man har oplevet noget stressende i sit liv. Børn og unge kan f.eks. udvikle generaliseret angst i forbindelse med voldsomme tab, sygdomsperioder eller ved forældrenes skilsmisse.
Ofte er tendensen til overbekymring en naturlig reaktion på begivenheder, som man kan have svært ved at få følelsesmæssigt styr på. Her kan det være en hjælp at opsøge nogen at tale med, så man kan få hjælp og støtte til at få styr på sine følelser og sine bekymringer. Det kan være forældrene, en god ven eller lærer. Oftest vil bekymringerne aftaget i styrke efter noget tid, og man vil kunne vende tilbage til et almindeligt hverdagsliv. Det er også almindeligt, at man oplever manglende lyst og overskud til at engagere sig i skole, fritid og venner, som reaktion på svære livsbegivenheder.
Hvis angsten, bekymringerne og det manglende overskud ikke aftager efter 2-3 måneder, bør du bede om hjælp til at opsøge behandling for angsten.
Panikangst
Er når kroppens naturlige flugtmekanismer reagerer overdrevent i situationer, som i virkeligheden ikke er farlige.
Panikangst kendetegnes ved pludselige og uventede anfald af meget høj angst. Kroppen tror, at der er noget, som er farligt, men faren er i virkeligheden i dine tanker. På en angstskala fra 0-10, hvor 0 er ingen angst og 10 er maksimal angst, er der tale om panikangst fra 8-10.
Hvis man har haft 4 angstanfald indenfor de sidste 4 uger kan man tale om diagnosen panikangst. Hvis intensiteten af angsten er mindre, er der ikke tale om panikangst.
Panikangst starter ofte med, at man har været i en situation, hvor man har følt sig meget presset. I denne situation kan man have oplevet angst og ubehagelige kropslige fornemmelser, som man måske havde svært ved at styre og svært ved at forstå. Når man har prøvet det én gang, kan man få det vi kalder angst for angsten. Det betyder, at når man mærker kropslige fornemmelser, som minder om den pressede situation, så husker kroppen, hvor ubehageligt det var, og kroppens alarmberedskab bliver aktiveret – det vil sige endnu flere ubehagelige kropslige fornemmelser; endnu mere angst.
Jo flere gange kroppen har reageret med høj angst, des hurtigere igangsættes alarmberedskabet. Panikangst er med andre ord en ond cirkel, hvor angsten ”fodrer” sig selv.
For mange unge er et panikangstanfald en voldsom og meget ubehagelig oplevelse. Man frygter måske at man er alvorlig syg eller at man kan miste bevidstheden.
Derudover kan man være bange for at tiltrække sig unødvendig opmærksomhed eller for at virke svag, og bare tanken om dette, kan forstærke panikangsten.
Fordi panikangst opleves som uspecifik, diffus og derfor uforudsigelig, ledsages panikangst ofte af agorafobi. Agorafobi er angsten for at færdes alene uden for hjemmet. Når man har agorafobi undgår man en lang række situationer udenfor husets fire vægge.
Har man panikangst, er det vigtigt at komme tidligt i behandling, så man ikke udvikler en ond cirkel af sikkerhedsadfærd og undgåelse, som virker forstærkende på angsten.
Det er vigtigt at understrege, at man ikke er psykisk syg og behøver behandling, fordi man oplever angst. Angst er en naturlig og normal reaktion hos os alle, hvor kroppens flugtmekanismer aktiveres i truende situationer. Behandling er nødvendig, når man begynder at undgå ting og situationer, som i virkeligheden ikke er farlige, fordi man har angst.
Over et liv er risikoen statistisk set mellem 3 og 5% for at udvikle panikangst. Livstidsrisikoen for agorafobi er mellem 5 og 6 % (Hougaard, 2006).
Er frygten for at falde udenfor og for at tiltrække sig andres kritiske opmærksomhed.
Socialfobi er ofte karakteriseret ved rødmen, rysten, frygt for at kaste op og vandladnings- eller afføringstrang eller frygten herfor.
Da kernen i socialfobien er frygten for at gøre noget, der falder udenfor det socialt acceptable, vil man ofte undgå rigtig mange ting. Ved at undgå sociale situationer, mødet med andre mennesker samt situationer, hvor man risikerer at tiltrække sig opmærksomhed, kan man undgå risikoen for at gøre noget pinligt eller at blive til grin, nedgjort eller kritiseret. Undgåelsesadfærden kan til sidst blive så omfattende, at den virker invaliderende for ens hverdagsliv, sådan at det bliver svært bare at forlade sit hjem.
Hvis man har socialfobi og bliver tvunget til at være i situationer, hvor man potentielt kan få andres kritiske eller negative opmærksomhed, vil man opleve angstsymptomer. I sådanne situationer kan man udvikle det, der kaldes sikkerhedsadfærd. Nogen vil f.eks. spænde i musklerne for at undgå at ryste, tale dæmpet for ikke at gøre sig alt for bemærket eller gemme sig bag sit hår eller en stor trøje, for at skjule rødmen.
Desværre har sikkerhedsadfærden den effekt, at symptomerne forværres. Til sidst kan bare tanken om at være sammen med andre udløse angstens symptomer.
Et særligt kendetegn ved socialfobi er en høj grad af selvfokus. Det betyder, at man f.eks. er meget optaget af tanken om, hvordan man opfører sig eller hvordan andre mon opfatter en, frem for at lægge mærke til andre ting og andre mennesker i omgivelserne. Man kan også have urealistiske forventninger til, hvor meget andre mennesker lægger mærke til en selv. En del af behandlingen for socialfobi vil derfor være, at man træner mere realistiske tanker om sig selv og andre.
Socialfobi minder meget om generthed, og mange med socialfobi vil kunne huske, at de var generte allerede tidligt i livet.
Socialfobi kan være meget specifik og kun dukke op i helt bestemte situationer. Er angsten meget generel og fylder i næsten alle livets situationer, taler man om socialangst.
I løbet af et helt liv er risikoen statistisk set 13% for at udvikle socialfobi (Hougaard, 2006).
Enkeltfobi
Ved enkeltfobi kan man f.eks. have angst for edderkopper, højder, mørke, slanger, tordenvejr eller flyvning. Den frygtede situation undgås så vidt muligt, og derfor kommer man aldrig af med angsten, da man aldrig opdager at pågældende ting eller situation faktisk ikke ar farlig. For mange mennesker er fobien ikke noget problem i dagligdagen, og derfor er der heller ikke behov for terapi. I nogle tilfælde kan enkeltfobien dog være en stor belastning, hvis man i sin dagligdag ofte møder den situation eller ting, som man har angst for. Enkeltfobier, der forhindrer dig i at foretage dig ting, som du ellers gerne vil, kan bearbejdes på relativt kort tid.
I UngLiv.dk behandler vi enkeltfobi på en nænsom og effektiv måde, og oftest er en enkeltfobi færdigbehandlet over 5-7 gange.
Der er ca. 14% risiko gennemsnitligt set for at udvikle en enkelfobi i løbet af en livsperiode (Hougaard, 2006). Med andre ord har ca. 14% af en befolkning en enkelfobi.
OCD
Står for obsessiv, kompulsiv disorder (lidelse).
For børn & unge
For professionelle
UngLiv.dk ApS
Hovedafd.: Jernbanegade 14a
8550 Ryomgård - CVR.: 39444860
Tlf: 3042 0740 info@ungliv.dk
Behandlingsanvarlige psykolog:
tlf:. 6142 5543
Website design and delivered by design concern
Socialfobi