ADD

Unge med ADD fortæller ofte, at de altid har følt sig anderledes, uden dog helt at vide hvorfor.

Hvad er ADD?

Pludselig at blive fanget af en tanke, og slet ikke kunne slippe den igen? Eller måske helt forsvinde ind i en tankerække og glemme hvad man egentlig var igang med? Eller er det svært at skulle overskue en hel skoledag? Måske er det største problem at skulle være sammen med mange andre mennesker? Dette er eksempler på nogle af de vanskeligheder unge med ADD kan opleve i deres hverdag.

ADD er betegnelsen for en bestemt type ADHD. ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, og ADD står for Attention Deficit Disorder. Hyperaktiviteten forekommer altså ikke, men der ses stadig en forstyrrelse af opmærksomheden ved ADD. Det vurderes, at 2-4 % af alle danske børn og unge har ADD eller ADHD. Når det handler om ADD er der en ligelig fordeling mellem de to køn, imens der ved ADHD ses en overvægt af drenge.

Unge med ADD er således mere stille og rolige i deres fremtræden end dem med ADHD. På grund af den manglende hyperaktivitet bliver diagnosen ofte først stillet i ungdomsårene, da vanskelighederne hér bliver tydeligere.

Det betyder ikke, at man som barn ikke kan have haft store vanskeligheder med ADD, og mange børn med ADD føler sig ”anderledes”. En uopdaget ADD diagnose hos børn kan fx. lede til, at barnet begynder at få negative tanker om sig selv, og derved ofte oplever tristhed og et lavt selvværd. Når man er forældre til et barn med ADD, så har man måske i mange tilfælde taget over og hjulpet med, at barnet får lavet og husket sine ting. Man minder gentagne gange om aftaler og hjælper måske med at forberede grundigt når der fx. er en familiesammenkomst i kalenderen. Således kommer mange forældre inddirekte til at “dække” over deres barns vanskeligheder.

For unge mennesker er det ofte hårdt at leve med en uopdaget ADD, da omverdenen kan have svært ved at forstå, hvorfor den unge ikke ”bare” får lavet sine ting eller tager sig sammen, og fx. bliver i skole en hel dag. Samtidig er unge rigtig gode til at sammenligne sig med andre unge, og opdager mange gange en stor forskel i, hvad han/hun formår at gøre og kan overskue – sammenlignet med venner og veninder.  Og det er svært at acceptere man ikke kan det samme som de andre. Derfor kæmper mange unge med uopdaget ADD med negativ selvfølelse, lavt selvværd og måske også lav selvtillid. Og nogle unge kan udvikle både angst og depression som følge af ADD.

Hvordan får man ADD?

Ligesom ADHD, så er ADD en opmærksomhedsforstyrrelse der er skabt af nedsat funktionsevne i forskellige områder i hjernen. Der er ikke intelligensmæssige udfordringer ved ADD, men indlæring af nyt kan være udfordret. ADD udvikles i de tidlige leveår, og kan være arveligt.

Hvordan optræder ADD i hverdagen? 

Når en opgave skal løses – og det er alt lige fra lektier, tømme opvaskemaskine eller holde fokus på en samtale – så kæmper unge med ADD med en meget korvarig koncentrationsevne og får derfor en ”træt hjerne” når fokus er forsøgt fastholdt i længere tid. Det kan være svært for den unge at lære nyt, og også at huske det man egentlig allerede har lært. Den unge bliver let distraheret, har svært ved at komme igang og tager sjældent initiativ særligt til de almindelige og pligtbetonede opgaver i hverdagen.

ADD giver i ganske korte træk vanskeligheder med:

• At skabe overblik og planlægning
• At tage initiativ og holde motivationen til at udføre opgaver
• At omstille sig til forandringer
• At træffe hurtige beslutninger
• At holde koncentrationen i længere tid og fokusere på indlæring

    ADD er en livslang udfordring, men det behøver bestemt ikke betyde, at de negative sider af ADD problematikken ikke kan afhjælpes. Den unge kan lære at tackle sin ADD på rigtig mange måder, og kan især støttes i at udnytte de mange ressourcer og unikke evner enhver ung – uanset diagnose – altid har. Kognitiv Adfærdsterapi er konkret i tilgangen til ADD og du er meget velkommen til at kontakte os og høre om de muligheder UngLiv.dk kan tilbyde.