Stress

Er en tilstand, hvor psyken og kroppen er så overbelastet, at der er en forhøjet produktion af stresshormonerne med en række symptomer til følge.

Hvad er stress,og hvordan får vi det?

Spørger man de danske unge i dag, om de oplever, at være stressede i høj grad vil imellem en 1/3 og 1/4. svare ja. Særligt de unge kvinder (16-24 år) oplever sig stressede. Forskningen viser også, at børn i stigende grad oplever stress. Tallene synes samlet at pege i én retning: At børn og unge i højere grad føler sig stressede end tidligere. 

Et menneskeligt grundvilkår er, at vi løbende tvivler på os selv, og at vi i et vist omfang ønsker at tilpasse os andre. Tvivlen, i forhold til om vi gør det godt nok, stiger i ungdomsårene, samtidig med at krav og forventninger til den enkelte unge stiger. Stress opstår oftest, når den unge oplever, at indre og ydre krav overstiger den unges ressourcer til at leve op til kravene.

Ydre krav kan fx. være at skulle kende sin fremtidige uddannelsesretning i en ung alder, ambitioner fra forældre på den unges vegne, manglende indflydelse på strukturering af lektier og afleveringer, en samfundskultur med fokus på karakterer frem for læring og potentiale m.m..

Indre krav og forventninger kan opstå som et forsøg på at skabe ro og tryghed. Så når den unge oplever at imødekomme de krav, som den unge oplever, at omverdenen stiller, skabes der ro. Så det er en naturlig proces for os mennesker at danne tankemønstre, der opleves som meningsfulde, og som skaber stabilitet og ro. Udfordringen er, at jo mere vi forsøger at imødekomme de ydre krav ned til mindste detalje, desto mere rigide vil vores tankemønstre være. Derfor oplever vi i UngLiv.dk unge mennesker, der mange gange dagligt har tanker som: ”Jeg skal vide og kunne alting i skolen”, ”Jeg skal gøre alting perfekt, ellers er jeg ikke god nok”, ”Hvis ikke alle kan lide mig, er jeg ikke god nok” osv.

Tankemønstre af denne type har oftest konsekvenser for den unges humør og livsglæde, da de er svære eller endda umulige at leve op til, og derfor øger risikoen for, at den unge dagligt oplever nederlag. Det betyder også, at den unge tit begynder at trække sig fra sociale sammenhænge og fokuserer endnu mere på præstationer. Såfremt den unge opnår gode resultater, begynder disse at danne grundlag for den unges forventninger til sig selv. Dette kan være begyndelsen på en ond cirkel, hvor det, der tidligere var de positive indspark i den unges hverdag nedtones og de høje forventninger til sig selv, samt fokus på ”skal-og-bør”-aktiviteter stiger. På et tidspunkt begynder det for mange unge at være svært at falde i søvn, og kvaliteten af søvnen forringes på grund af opvågninger i løbet af natten. På sigt kan kroppen og psyken ikke finde de nødvendige ressourcer, og dårligt immunforsvar, angst og depression ses ofte som konsekvenser på længerevarende perioder med stress.

Hvordan kommer stress til udtryk, og hvad er konsekvenserne?

Afhængigt af den unges særlige sårbarheder kan det være forskelligt hvilke symptomer, der er fremtrædende og i hvilken orden, de vil optræde. Nogle almindelige symptomer på stress er:

  • Midlertidig hjertebanken
  • Tørhed i munden
  • Tilbagevendende hovedpine eller mavepine
  • Svært ved at falde i søvn om aftenen

Se symptomerne

r

Fase 1

Du bruger hver dag lidt mere energi end du egentlig har. Eller du bruger i perioder meget mere energi end du har, som regel over kortere tidsintervaller. Typiske tanker kan være: “..Jeg kan også liige nå…” – “Hvis ikke jeg gør det nu, så bliver det ikke gjort” – “Jeg kan ikke tillade mig at sige fra”. Men selv om du knokler er der stadig bunker af ting du mangler.

r

Fase 2

Generel fornemmelse af træthed (både fysisk og psykisk). Du bliver mere irritabel og har kortere lunte. Det kan være, du oplever en nedsat lyst til de daglige aktiviteter eller til at være sammen med venner og familie. Både krop og sind præges af generel anspændthed. Nogle forsøger at dulme symptomerne med cola, cigaretter, alkohol eller sukker/mad.

r

Fase 3

Nu opleves vedvarende træthed og irritabilitet. Og den nedsatte lyst og energi til daglige aktiviteter er tung at overvinde. Nogle oplever, at selv aktiviteter, der ellers gav dig glæde, bliver for uoverskuelige. Mange oplever koncentrations- og hukommelsesbesvær. Og forskellige fysiske symptomer (hjertebanken, uro i ben, smerter) vil nu være meget generende og belaster dig i dagligdagen. Ofte udpræget tristhed og måske angst.

r

Fase 4

Flere sygedage (hovedpine, mavesmerter, infektioner, forkølelser osv.) De fysiske symptomer fra fase 3 forværres: Hjertebanken, søvnbesvær, sveden, rysten. m.m. De uheldige adfærdsmønstre forstærkes: Du prioriterer ikke søvn, pauser og sund kost. Du er på ”overarbejde”, og du trækker dig helt fra venner og familie. “Dulmestrategier” bruges ofte (fx smertestillende piller, cigaretter, spil eller alkohol). Du har svært ved at se dig ud af det hele – og kan blive både opgivende og modløs.

r

Fase 5

Fuld sygemelding – du kan ikke mere!. Din psyke og krop kan ikke længere klare presset. Du har overhørt symptomerne i alt for lang tid, og du skal til at passe på kroppen ikke lider kronisk skade. Både den fysiologiske og især psykologiske behandling kan være langvarig, og i yderste konsekvens er det måske ikke muligt at vende tilbage til et normalt ungdomsliv.

Du kan teste dig selv og læse mere på www.stressforeningen.dk. Vær dog opmærksom på, at onlinetests ofte er unuancerede og alene skal bruges som en pejling på, om du er i risikogruppen.

w

Forløb

Et terapeutisk forløb med fokus på stress vil ofte indeholde følgende fokuspunkter:

  • Informationer om stress og dens følgevirkninger
  • Afdækning af reelle krav og den unges tanker om krav
  • Afdækning af ressourcer og lystbetonede aktiviteter
  • Etablere nye realistiske forventninger til sig selv og egen formåen.
  • Evt. stabilisering af døgnrytme
  • Evt. Struktur- og planlægningsredskaber