Hash misbrug

Hos UngLiv.dk møder vi mange unge, der fortæller os, at det er svært at finde modet til at stoppe med at ryge hash. Særligt hvis den unge har røget længe. Vi møder også en del unge, der er i tvivl om, hvorvidt de ønsker at stoppe.
Mange hash-rygere har måske prøvet at stoppe før eller holde pause og oplevet at “alting blev værre” eller at de “fungerede bedre som hash-rygere”. Det er ganske normalt at få sådanne tanker, når man stopper med at ryge hash.
Med den rette hjælp kan unge støttes til at turde give slip på hash’en og arbejde med at udvikle nye måder at håndtere udfordringer på.
Hash kan med tiden skabe mange problemer for den unge, da hashen med tiden påvirker udviklingen af hjernen, som i teenageårene gennemgår en stor og vigtigt udvikling. Ved et stort hashforbrug for det for mange kroniske konsekvenser for hjernen. Det er derfor vigtigt at hjælpe de unge ud af deres hashmisbrug.

Længerevarende hashforbrug påvirker den unge på en lang række forskellige måder
• Indsovningsbesvær
• Humørsvingninger
• Koncentrations- og indlæringsbesvær
• Passivitet
• Svært ved at udtrykke sig
• Hukommelsesbesvær

Udefra ses den unges negative påvirkning af hashforbruget anderledes, og det kan derfor være svært at vide, om ens barn har et misbrug. Mange forældre oplever, at deres barn særligt vælger en bestemt gruppe unge/eller enkelte venner, frem for andre som de tidligere sås med. Mange unge hashmisbruger søger ofte de andre unge, som de kan ryge sammen med og begynder at dyrke det fællesskab meget. Samtidig vil de komme til at vælge andre venner fra som de ellers tidligere var sammen med. Ens barn kan opleve at få det mere svært med at falde i søvn, og får oftere og oftere brug for at ryge for at kunne falde i søvn. Den unge kan opleves mere passiv, og ikke deltage i aktiviteter på samme måde som tidligere. Sådan vil det ikke opleves for den unge selv, men udefra kan forældre se, at ens barn bliver mere inaktiv og passiv end tidligere. Man kan som forældre opleve, at den unge har svært ved at huske ting på kortere sigt, som f.eks. det man lige har snakket om, beskeder man har givet den unge eller, hvor den unge selv har lagt sine ting. I skolen kan nogle unge få svært ved at følge med og præstere på samme niveau som tidligere.
Er du som forældre i tvivl om dit barn har et hashmisbrug er det altid en god ide at snakke med den unge om din bekymring.

Hvordan kan vi hjælpe

Vi tilbyder specialiseret hjælp til den unge med et hashmisbrug. Med brug af det anerkendte afvænningsprogram, HAP, tydeliggøres konsekvenserne ved et hashmisbrug for den unge og den unges støttes igennem hele afvænningen.

Ønsker du mere viden om vores afvænningsprogram, HAP, læs mere herunder.

Ønsker du at komme i kontakt med en behandler eller at få mere at vide, så kontakt os.

Hash Afvænnings Program – HAP

Hos UngLiv.dk møder vi mange unge, der fortæller os, at det er svært at finde modet til at stoppe med at ryge hash. Særligt hvis den unge har røget længe. Vi møder også en del unge, der er i tvivl om, hvorvidt de ønsker at stoppe.

Mange hash-rygere har måske prøvet at stoppe før eller holde pause og oplevet at “alting blev værre” eller at de “fungerede bedre som hash-rygere”. Det er ganske normalt at få sådanne tanker, når man stopper med at ryge hash.
Med den rette hjælp kan unge støttes til at turde give slip på hash’en og arbejde med at udvikle nye måder at håndtere udfordringer på.

HAP er et specialiseret behandlingsprogram udviklet til cannabisafvænning. Metoden er udviklet, og videreudviklet, i Sverige siden 1980 af psykolog Thomas Lundqvist og Dan Erricsson. Metoden er i dag meget anerkendte og udbredt til behandlingen af cannabismisbrug i Sverige og Norge – og i stigende grad også i Danmark.
Det særlige ved denne behandlingsmetode er, at den er udviklet på baggrund af viden om den kognitive dysfunktion et længerevarende forbrug af cannabis medfører.

I behandlingen forberedes den unge, uge for uge, på det, han/hun kan forvente i de 6-8 uger, det tager for cannabissen at udskilles fra kroppen. Dette gøres på baggrund af viden om fysiologiske og psykologiske abstinenssymptomer. Den unge støttes til at kunne håndtere de forventelige udfordringer. Samtidig genoptrænes de kognitive funktioner i behandlingen for at den unge kan genvinde kontrol og indre styring og fremadrettet håndtere sit ungdomsliv uden at ryge hash.

Selve HAP programmet forløber (som minimum) intensivt over 10 uger. I starten mødes du og psykologen flere gange om ugen, efterhånden udvides tiden mellem samtalerne til ca en gang ugentligt. Et HAP behandlingsforløb starter altid med en screening, hvor din misbrugsprofil afdækkes, og dine kognitive funktioner testes. (En form for IQ test)

Selve behandlingen har tre hovedfaser:

Den medicinske fase

Der lægges vægten på at komme alle de fysiologiske reaktioner og følelser i forkøbet, som en afvænning altid vil afstedkomme. Der vil komme abstinenser, og den unge vil opleve en stærk trang til lige at ryge en enkelt mere for at undgå de ubehagelige følelser og kropsfornemmelser. Programmet har derfor i denne første fase rigtig meget fokus på at sikre at den unge ikke “ryger” tilbage, for lige om hjørnet aftager ubehaget, og vejen ud af misbruget ligger tættere på end før. Men det er vigtigt at understrege, at det netop er i de første 2-3 uger at hashrygeren falder i igen. Fordi det er hér de rigtig ubehagelig følelser kommer. Allerede efter 4 uge dæmpes ubehaget markant, og hjernen begynder så småt at komme tilbage på et rigtig godt spor igen.

Den psykologiske fase

Den har sit hovedfokus på at begynde at udvikle hjernen. Den unge udvikler egen evne til refleksion, selvindsigt, indlæring og til det at kunne håndtere svære følelser. De kognitive funktioner begynder at blive bedre, hukommelsen og evne til fokus stiger, og den unge får gennem programmet helt konkrete redskaber, så den unge bliver stærkere og stærkere og kan motivere sig selv til at fastholde vejen ud af misbruget.

Den sociale fase

Det omhandler alt det der skal medvirke til, at den unge kan skaber en helt ny identitet – ikke bare som “ikke-hash-misbruger”, men som menneske. Det er tid til at udvikle nye sociale strategier, forstå egen udviklingsproces og ikke mindst at få et helt nyt syn på fremtiden, hvor der nu også er plads til tanker om uddannelse, venner, kæreste og måske et tilhørsforhold til arbejdsmarkedet.

Den medicinske fase

Et HAP forløb sluttes af med en re-test af den unges kognitive funktioner (IQ testen). Og den unge vil blive overrasket over hvor stor en forskel der er! Og vi runder helt af med tilbagefaldsforebyggelse, hvor vi snakker om mulige fremtidige risikosituationer, vi ser på om den unge har behov for yderligere støtte (fx til at påbegynde et studie) og vi laver en samlet oversigt, hvor den unge let kan finde og huske på alle de gode teknikker, redskaber og strategier som er blevet indlært. Så er de altid lige ved hånden hvis der fremover skulle opstå en svær situation.

Er du nysgerrig – og vil du gerne høre mere om HAP programmet så er du altid velkommen til at ringe eller sende en mail.

Du kan altid henvende dig anonymt for at få mere information, og din kontakt bliver altid fortroligt behandlet.

Nina S. Pedersen

Nina S. Pedersen

Psykolog Aut.

Telefon:+45 6142 4393
Email:nina@ungliv.dk

Afd.:Ryomgård & Aarhus

Læs mere om Nina