Angst

Der findes mange former for angst

Generaliseret angst
Panikangst
Socialfobi
Enkeltfobi
OCD

Angst er særlig kendetegnet ved en lang række fysiologiske reaktioner, der for personen føles ubehagelige i forskellig grad. Angst kan i visse tilfælde være fuldstændig styrende for de aktiviteter, et menneske med angst kaster sig ud i.
Så længe man i det store hele kan undgå at komme i de situationer der fremkalder angsten (f.eks. skyskrabere, flyvemaskiner eller ride på heste) kan det gå – men hvis angsten udløses i almindelige dagligdags situationer – at tage bussen, skulle bede om hjælp i en forretning, eller kommer som lyn fra en klar himmel som panikanfald – så bliver angst en voldsom, pinefuld og belastende del af livet.
Angst kan med rigtig godt resultat behandles med Kognitiv Terapi.

I UngLiv.dk har vi specialiseret os i at arbejde med angst hos unge, børn og også hos helt små børn. En angstbehandling følger et individuelt tilrettelagt forløb, alt efter angstens type og grad. Barnet/den unge skal mellem sessionerne arbejde konkret med små fastsatte delmål, hvor de bruger de redskaber, terapien lærer dem. Dette vil give dem oplevelsen af, i et stille tempo, endelig at få styr på angstens ubehag. Hos børn og også til dels hos unge efter behov vil der ligeledes være fokus på, hvordan forældrene forholder sig mest hensigtsmæssigt til deres barns angst. Forældre vil ofte blive inddraget, som en vigtig del af behandlingen.

Generaliseret angst

Er en overdreven grad af bekymringer, som fører til uspecifik uro og ængstelighed.

Når et barn eller en ung har generaliseret angst, vil han/hun haven en tilbøjelighed til at bekymre sig om alting, f.eks. om nu man huskede at… og hvis ikke man huskede, så… og hvad vil det ikke betyde, hvis… De negative tanker breder sig, og lange skrækscenarier kan udfolde sig. Det kan være svært at standse tankerækkerne, hvilket kan være meget ubehageligt, da det påvirker kroppen og følelserne. Samtidig er man mindre nærværende og kan have svært ved at koncentrere sig i hverdagen. De bekymrende tanker dukker op på alle tidspunkter af dagen; i skolen, når man er sammen med vennerne eller når man forsøger at slappe af med en god serie på Netflix.
Generaliseret angst ses ofte i kølvandet på stressende livsperioder. Hos børn og unge ser vi mange gange tendens til generaliseret angst i forbindelse med voldsomme tab, sygdomsperioder eller ved forældrenes skilsmisse.

Ofte har barnet behov for gentagene forsikringer og spørger om det samme igen og igen (og igen). Søvnen kan blive påvirket, barnet vil ikke sove alene, gå i skole eller deltage i fritidsaktiviteter.
Ofte er denne overbekymring en naturlig reaktion på begivenheder, som et barn ikke kan få følelsesmæssigt styr på. Støt barnet i bekymringerne og lyt. Lad barnet fortælle, hvad det er bange for, og vis barnet, at man godt kan snakke om det. Efter en tid er bekymringerne aftaget i styrke, og en tilbagevenden til barnelivet kan forventes. Såfremt symptomerne fortsætter efter 2-3 måneder, bør man søge hjælp.

Hos nogle unge ses en tendens til isolation og tilbagetrækning, hos andre en udpræget grad af overkontrol. Når der er mange ting at bekymre sig om, er der ikke altid overskud til at engagere sig i skole, fritid, venner m.m. Også dette er en naturlig reaktion på livsbegivenheder, der er for svære for den unge at tackle lige hér og nu. Hvis tilstanden varer ved, og den unge ikke efter 2-3 måneder igen vender tilbage til et sundt ungdomsliv, kan der være behov for hjælp, så symptomerne ikke etablerer sig til en egentlig angsttilstand eller depression.

Ca. 5% af en befolkning oplever at have generaliseret angst (Hougaard, 2006).

Panikangst

Er en overreaktion af kroppens naturlige flugtmekanismer i situationer, som i virkeligeden ikke er farlige.

Panikangst kendetegnes ved pludselige og uventede anfald af meget høj angst. Kroppen tror, at den står overfor noget som er farligt, men faren er i virkeligheden kun i tankerne.
På en angstskala fra 0-10, hvor 0 er ingen angst og 10 er maksimal angst, er der tale om panikangst fra 8-10.

Diagnostisk kræves der mindst 4 sådanne anfald indenfor de sidste 4 uger for at kunne tale om panikangst. Hvis intensiteten i angsten er mindre, er der ikke tale om panikangst.
Udløsende episoder for panikangst er ofte en situation, hvor den enkelte har været under højt pres. I denne situation har han/hun oplevet angst og ubehagelige kropslige fornemmelser, som syntes uforklarlige og uforståelige.

Når man har prøvet det én gang, kan angst for angsten opstå. Det betyder, at når man mærker kropslige fornemmelser, som minder om den pressede situation, så husker kroppen, hvor ubehageligt det var, og kroppens alarmberedskab bliver aktiveret – det vil sige endnu flere ubehagelige kropslige fornemmelser; endnu mere angst.

Jo flere gange, kroppen har reageret med høj angst, des hurtigere igangsættes alarmberedskabet. Panikangst er med andre ord en ond cirkel, hvor angsten ”fodrer” sig selv.
For mange unges vedkommende er et panikangstanfald en voldsom og meget ubehagelig oplevelse. Man kan frygte alvorlig sygdom eller at miste bevidstheden.

Ydermere har unge en særlig sårbarhed, da de færreste ønsker at falde udenfor det normale. Bare tanken om at være anderledes, svag eller mærkelig er nok til at forstærke panikangst hos den unge.
Fordi panikangst tilsyneladende er uspecifik, diffus og derfor uforudsigelig, ledsages panikangst ofte af agorafobi. Agorafobi er angsten for at færdes alene uden for hjemmet. En ung med agorafobi vil derfor undgå situationer, som kræver at han/hun skal gøre ting alene uden for hjemmet, og vil måske bede om at blive fulgt og kørt til ting, som han/hun ellers godt ville have kunnet klare selv.
Ved panikangst er det vigtigt at komme tidligt i behandling, så der ikke udvikles en ond cirkel af forstærkende sikkerheds- og undgåelsesstrategier.

Det er vigtigt at understrege, at man ikke er psykisk syg og behøver behandling, fordi man oplever angst. Angst er en naturlig og normal reaktion hos os alle, hvor kroppens flugtmekanismer aktiveres i truende situationer. Angst bliver først en problemstilling, når den unge begynder at undgå ting og situationer, som faktisk ikke er farlige, men fordi den unge oplever angst.
Over et liv er risikoen statistisk set mellem 3 og 5% for at udvikle panikangst.
Livstidsrisikoen for agorafobi er mellem 5 og 6 % (Hougaard, 2006).

Socialfobi

Er frygten for at falde udenfor og derved pådrage sig andres kritiske vurdering.

Socialfobi er ofte karakteriseret ved rødmen, rysten, frygt for at kaste op og vandladnings- eller afføringstrang eller frygten herfor.

Da kernen i socialfobien er frygten for at gøre noget, der falder udenfor det socialt acceptable, vil en ung med socialfobi ofte undgå rigtig mange ting. Ved at undgå sociale situationer, mødet med andre mennesker samt situationer, hvor den unge risikerer at tiltrække sig opmærksomhed, kan man undgå risikoen for at gøre noget pinligt eller at blive til grin, nedgjort eller kritiseret. Undgåelsesadfærden kan til sidst blive så omfattende, at den virker invaliderende for den unges hverdagsliv, sådan at det bliver svært bare at forlade hjemmet. 

Hvis den unge er tvunget til at være i situationer med risiko for kritisk eller negativ opmærksomhed fra andre – ofte især jævnaldrene – vil han/hun opleve angstsymptomer. I sådanne situationer udvikles ofte det, som kaldes sikkerhedsadfærd. Nogen vil f.eks. spænde i musklerne for at undgå at ryste eller tale sagte for ikke at gøre sig alt for bemærket. Desværre har sikkerhedsadfærden den effekt, at symptomerne forværres, og til sidst kan bare tanken om at være sammen med andre udløse angstens symptomer.

Et særligt kendetegn ved socialfobi er en høj grad af selvfokus. Det betyder, at den unge f.eks. vil være meget optaget af tanken om, hvordan han/hun opfører sig eller hvordan andre mon opfatter ham/hende – frem for at lægge mærke til andre ting og andre mennesker i omgivelserne. Unge har også ofte urealistiske forventninger til, hvor meget andre mennesker lægger mærke til dem og det de gør. En del af behandlingen for socialfobi vil derfor være, at man træner mere realistiske tanker om sig selv og andre.

Socialfobi minder meget om generthed, og mange unge med socialfobi vil have været generte og tilbageholdende allerede tidligt i livet.

Socialfobi kan være meget specifik og kun dukke op i helt bestemte situationer. Er angsten meget generel og fylder i næsten alle livets situationer, taler man om socialangst.

I løbet af et helt liv er risikoen statistisk set 13% for at udvikle socialfobi (Hougaard, 2006).

Enkeltfobi

Er angst i særlige situationer eller overfor særlige objekter.

Eksempler herpå er frygten for edderkopper, højder, mørke, slanger, tordenvejr eller flyvning. Den frygtede situation undgås så vidt muligt, og derfor aflæres angsten aldrig. For mange mennesker er fobien ikke noget problem i dagligdagen, hvorfor der ikke er behov for terapi.
Hos børn kan en enkeltfobi være en stor belastning i det ellers glade barneliv.

I UngLiv.dk behandler vi også enkeltfobi hos små børn – også helt små børn – på en nænsom og effektiv måde. Vi vil inddrage forældrene i de træningsområder, der skal arbejdes med mellem sessionerne, og oftest er enkeltfobi færdigbehandlet over 5-7 gange.

For unge kan enkeltfobi være en pinlig forhindring, andre helst ikke må opdage. Når pigerne hviner ved synet af en edderkop, er det for de flestes vedkommende en “pige-ting” – men enkelte kan opleve så voldsomme angstreaktioner, at lejrturen bliver et sandt mareridt. Enkeltfobier, der den unge i at foretage sig ting, som han/hun ellers gerne vil, kan bearbejdes på relativt kort tid.

Der er ca. 14% risiko gennemsnitligt set for at udvikle en enkelfobi i løbet af en livsperiode (Hougaard, 2006).

OCD

Står for obsessiv, kompulsiv disorder (lidelse).

Du kan læse mere om OCD her.

Vil du høre mere om angst, kan du altid kontakte os