Stress

Hvad er stress, og hvordan får vi det??

Spørger man de danske unge i dag, om de oplever, at være stressede i høj grad vil imellem en 1/3 og 1/4. svare ja. Særligt de unge kvinder (16-24 år) oplever sig stressede. Forskningen viser også, at børn i stigende grad oplever stress. Tallene synes samlet at pege i én retning: At børn og unge i højere grad føler sig stressede end tidligere. 

I korte træk kan stress forklares som et simpelt regnestykke:

 Krav > Hvad man kan gøre.

 I længere træk betyder det at stress ofte kommer når vi føler os pressede til at skulle opnå ting som vi har svært ved og ikke føler at vi har ressourcer eller evner til. Stress er ikke en sygdom eller diagnose, men end belastning af sindet. Belastninger som stort arbejdspres, travlhed eller udfordringer i skolen, eller generelle bekymringer. Hvis du befinder dig i situationer hvor du føler at der er ting som du BØR kunne, men ikke KAN gøre, bliver du ofte stresset.   

Hvordan kommer stress til udtryk, og hvad er konsekvenserne?

Afhængigt af den unges særlige sårbarheder kan det være forskelligt hvilke symptomer, der er fremtrædende og i hvilken orden, de vil optræde. Nogle almindelige symptomer på stress er:

  • Midlertidig hjertebanken
  • Tørhed i munden
  • Tilbagevendende hovedpine eller mavepine
  • Svært ved at falde i søvn om aftenen
  • Lettere til tårer
  • Øget glemsomhed
  • Tendens til social tilbagetrækning
  • Passivitet og apati
  • Vrede, tristhed, og angst
  • Trykken for brystet

Kroppen reagerer som ”alarmberedskab” på en akut stressende situation og befinder sig i en tilstand med ”klar til kamp” følelser og masser af adrenalin. Det er en naturlig reaktion på at skulle ”overkomme noget farligt”. Kroppen reagerer som om man står ansigt til ansigt med en modstander. Det er okay at kroppen reagerer sådan en gang imellem, men hvis vores krop konstant er i en ”Kamp eller flugt” tilstand, kan det have negative konsekvenser for os i det lange løb.

r

Fase 1

Du bruger hver dag lidt mere energi end du har. Eller du bruger i perioder meget mere energi end du har, som regel over kortere tidsintervaller. Typiske tanker kan være: “..Jeg kan også liige nå…” – “Hvis ikke jeg gør det nu, så bliver det ikke gjort” – “Jeg kan ikke tillade mig at sige fra”.

r

Fase 2

Generel fornemmelse af træthed (både fysisk og psykisk). Du bliver mere irritabel og har kortere lunte. Det kan være, du oplever en nedsat lyst til de daglige aktiviteter eller til at være sammen med venner og familie. Både krop og sind præges af generel anspændthed. Nogle forsøger at dulme symptomerne med cola, cigaretter, alkohol eller sukker/mad.

r

Fase 3

Nu opleves vedvarende træthed og irritabilitet. Og den nedsatte lyst, energi og engagement til aktiviteter er tung at overvinde. Nogle oplever, at selv aktiviteter, der ellers gav dig glæde, bliver for uoverskuelige. Mange oplever begyndende koncentrations- og hukommelsesbesvær. De forskellige fysiske symptomer vil nu være meget generende og belaster dig i dagligdagen. Ofte udpræget tristhed og måske angst.

r

Fase 4

Flere sygedage (hovedpine, mavesmerter, infektioner, forkølelser osv.) De fysiske symptomer fra fase 3 forværres: Hjertebanken, søvnbesvær, sveden, rysten. m.m. De uheldige adfærdsmønstre forstærkes: Du prioriterer ikke søvn, pauser og sund kost. Du er på ”overarbejde”, og du trækker dig helt fra venner og familie. Dulmestrategier bruges ofte (fx smertestillende piller, cigaretter eller alkohol). Du har svært ved at se dig ud af det hele – og kan blive både opgivende og modløs.

r

Fase 5

Fuld sygemelding. Din psyke og krop kan ikke længere klare presset. Har du overhørt symptomerne over lang tid kan kroppen have lidt kronisk skade. Både den fysiologiske og især psykologiske behandling kan være langvarig, og i yderste konsekvens er det måske ikke muligt at vende tilbage til et normalt ungdomsliv.
Du kan teste dig selv og læse mere på www.stressforeningen.dk. Vær dog opmærksom på, at onlinetests ofte er unuancerede og alene skal bruges som en pejling på, om du er i risikogruppen.

w

Forløb

Et terapeutisk forløb med fokus på stress vil ofte indeholde følgende fokuspunkter:

  • Informationer om stress og dens følgevirkninger
  • Afdækning af reelle krav og den unges tanker om krav
  • Afdækning af ressourcer og lystbetonede aktiviteter
  • Etablere nye realistiske forventninger til sig selv og egen formåen.
  • Evt. stabilisering af døgnrytme
  • Evt. Struktur- og planlægningsredskaber