Personlighedsforstyrrelser

Nogle unge kan i løbet af ungdomsårene undre sig over egne reaktionsmønstre og få tanker om at have en personlighedsforstyrrelse.

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

En egentlig personlighedsforstyrrelse er det dog langt de færreste, der har. En personlighedsforstyrrelse rummer træk, som alle mennesker har og derfor vil mange også kunne genkende dele af sig selv i en beskrivelse af en personlighedsforstyrrelse. Men det er vigtigt at huske, at der først er tale om en personlighedsforstyrrelse, når karaktertrækkene er så udtalte, at de er til gene for personen selv eller andre, og at de er så generelle, at der er tale om selve personligheden. Ud af den samlede befolkning i Danmark vurderes det, at 2-5 % kan anses for at være reelt personlighedsforstyrret.
Hvis man er personlighedsforstyrret, tænker, føler og handler man på en måde, der generelt er uden for den almindelige norm. Ens adfærd er på tværs af situationer unuanceret, utilpasset eller uhensigtsmæssig for personen selv eller andre. Denne karakteristiske måde at være på skal have været til stede siden barndoms- eller ungdomsårene – altså i en årrække. Derfor diagnosticeres en personlighedsforstyrrelse også sjældent før det 18. år.
Nedenfor beskriver vi kort nogle af hovedkarakteristikaene ved nogle af de mest udbredte personlighedsstrukturer.
Behandlingen af personlighedsforstyrrelser foregår over længere tid og ofte i samarbejde med psykiatrien. Fokus i samtaleterapien er forskellig alt efter hvilken forstyrrelse, der er tale om. F.eks. vil der i behandlingen af Emotionel ustabil (borderline) personlighedsforstyrrelse være opmærksomhed på udviklingen af mere hensigtsmæssige handlestrategier, impulskontrol og styrkelse af stabile relationer.

Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse

Den emotionelt ustabile personlighed er kendetegnet ved at reagere meget hurtigt følelsesmæssigt. Der kan være mange følelsesmæssige udsving i løbet af minutter, timer og dage i både positiv og negativ retning. Han/hun handler ofte impulsivt og uoverlagt og kan være meget opfarende, især når et behov ikke kan opfyldes med det samme. Han/hun har også ofte svært ved at fastholde opmærksomheden og energien på den samme ting i lang tid ad gangen.
En særlig type af emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse kaldes borderline. Udover ovenstående karakteristika har dette menneske ofte en manglende, usikker eller forstyrret identitetsfølelse og kan føle sig tom indeni.
Borderline personlighedsforstyrrelsen kendetegnes også ved en tendens til at være selvdestruktiv, dvs. skære i sig selv, drikke meget alkohol, slå sig selv eller forsøge selvmord. Han/hun forsøger så vidt muligt at undgå at være alene og har ofte ustabile forhold til andre mennesker.

Ængstelig-evasiv personlighedsforstyrrelse

Det ængsteligt-evasive menneske er meget sensitiv overfor andres mulige kritik og afvisning. Derfor undgår han/hun mange situationer eller udholder dem med stor angst og megen anspændthed. Han/hun har en stor mindreværdsfølelse og er ængstelig og anspændt i store dele af dagligdagen. At knytte sig til andre føles som meget farligt og angstprovokerende. Nogle ængsteligt-evasive mennesker er også bekymrede for deres fysiske sikkerhed og begrænser deres daglige liv så meget som muligt.

Histrionisk personlighedsforstyrrelse

Histrionikeren er meget sensitiv overfor andres anerkendelse og respekt. Han/hun er meget dramatiserende og opmærksomhedssøgende. Han/hun bruger sin seksualitet til at komme i kontakt med andre mennesker og er optaget af det andet køn. Histrionikeren er ofte letpåvirkelig, forfængelig og kan fremstå som tankeløs, overfladisk og egoistisk.

Paranoid personlighedsforstyrrelse

At være paranoidt personlighedsforstyrret dækker over en stor følsomhed overfor nederlag og afvisning. Personer med en paranoid personlighedsforstyrrelse har en tendens til at bære nag, være mistroiske og har ofte et voldsomt temperament. Han/hun har derudover en tendens til at være ubegrundet jaloux. Den paranoide personlighed føler sig som værende i sin ret til at mistænke andre og derfor hævet over andre. Ofte vil han/hun tolke andres adfærd som fjendtlig og de undgår nære forhold til andre.

Personlighedsforstyrrelser og behandlingen heraf hører primært til i psykiatrien, og du kan lære mere om de forskellige forstyrrelser og lidt om behandlinger her: Psykiatrifonden

Vil du høre mere om personlighedsforstyrrelser,
kan du altid kontakte os