Chefpsykolog Aut. & Indehaver Marianne Schøler
Marianne er uddannet fra Århus Universitet 2001 med særlig interesse i tabsproblematikker hos børn og unge, der mister en forælder. Marianne blev ansat ved PPR i 2001 samt tilknyttet ungdomsskole og heltidsundervisning, hvor det primære fokus var på udredning og behandling af særligt udsatte børn og unge. Marianne har arbejdet med udvikling af special-
pædagogiske redskaber og har en særlig interesse indenfor udviklingen af kognitive metoder og redskaber til børn og unge.
Marianne har yderligere undervist på pædagogisk universitet i Århus og var i 2005 ansat ved Kognitiv Terapi Center Århus med opstart af kognitive tilbud
til børn og unge.
Marianne blev privatpraktiserende i 2006 og er indehaver af UngLiv.dk
Marianne arbejder terapeutisk med både børn, unge og voksne indenfor en lang række områder. Hun udvikler kurser og foredrag indenfor børne- og ungdomsområdet og er leder af sorggrupper for børn og unge. Marianne er herudover tilknyttet forskellige institutioner med henblik på personaleudvikling/sikring af psykisk arbejdsmiljø samt som supervisor.
Læs også Mariannes første bog: Mentorhåndbogen
Læs mere om vores mentorkorps her.
Du er altid velkommen til at kontakte Marianne
For børn & unge
For professionelle
UngLiv.dk ApS
Hovedafd.: Jernbanegade 14a
8550 Ryomgård - CVR.: 39444860
Tlf: 3042 0740 info@ungliv.dk
Behandlingsanvarlige psykolog:
tlf:. 6142 6040
Website design and delivered by design concern

Behandlings ansvarlig & faglig leder Ryomgård
Telefon:3042 8863
Email:metteoutrup@ungliv.dk
Afd.:Ryomgård
Psykolog Mette Outrup
Mette er uddannet psykolog, cand. psych. og har været tilknyttet UngLiv.dk siden 2016.
Mette tilbyder individuelle samtaleforløb til børn, unge og unge voksne. Udgangspunktet for enhver samtale hos Mette er, at barnet og den unge er ekspert i sit eget liv og skal mødes lige netop dér, hvor han/hun er lige nu.
Mette store interesse for arbejdet med børn og unge er opstået igennem flerårig erfaring fra den pædagogiske verden. Mette er tidligere uddannet Prof.Bach.Pæd., og har bl.a. arbejdet med anbragte børn og unge, og med børn og unge med bl.a. Autisme, ADHD, social/emotionelle vanskeligheder og funktionsnedsættelse.
Mette er også interesseret i selvværdspsykologien med et særligt fokus på den helhedsorienterede forståelse af menneskets psykologiske systemer.
Psykolog Aut. Faisal Saleem
Behandlingsansvarlig Sjælland

Faisal er uddannet psykolog fra Brunel University i London 2009, og er efterfølgende autoriseret af Dansk Psykolognævn.
Faisal har en meget bred og erfaringsrig profil, og har arbejdet med forskellige psykologfaglige arbejdsopgaver, herunder terapi, undervisning, supervision og konsultativ praksisfelt inden for PPR.
Terapi
Faisal har stort kendskab til terapi/behandling af børn, unge og deres familier. Alt efter problematikken har Faisal enten arbejdet individuelt med barnet/ den unge eller familieterapeutisk med hele familien.
Psykoedukation
Faisal har en helt særlig specialviden inden for gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder Autismespektrumforstyrrelse, hvor han i flere år har haft terapeutiske forløb samt psykoedukation (undervisningsforløb) til forældre og fagpersoner, og har været med til at implementere grundkursus i Køge Kommune og Børne og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Bispebjerg til nydiagnosticerede børn og unge. Kendetegnet for Faisals arbejde inden for denne målgruppe er, at han formår at få beskrevet den pågældende persons diagnose meget detaljeret, og sikrer derved, at vedkommende får håndgribelige strategier ift at imødekomme de ovennævnte vanskeligheder. Dette gør sig også gældende, når fagpersoner skal have sparring ift. det pædagogiske arbejdsfelt.
Angst
Faisal har et stort kendskab til psykologisk behandling af angst og har arbejdet med børn, unge og voksne med angstproblematikker, både individuelt og i gruppesammenhænge, herunder afholdt Cool Kids og Chilled grupper.
Børneopdragelse
Faisal har specialviden inden for børneopdragelse, hvor der arbejdes med samspil og tilknytning mellem børn og forældre ved hjælp af positive opdragelsesstrategier samt styrke forældresamarbejdet. Derigennem kan børns sociale kompetencer samt evner til selvregulering og læring fremmes.
Tværkulturel Psykologi
Faisal har specialviden inden for Tværkulturel Psykologi, og har beskæftiget sig blandt andet med temaer som Etnisk-minoritets-identitetsdannelse samt børneopdragelse i forskellige kulturer.