Du er langt fra den eneste, der oplever at blive mobbet. Mobning kan komme til udtryk på forskellige måder, men det mobning har til fælles er, at det er krænkende og opleves ubehageligt for den, der bliver udsat for det. Det kan efterlade én med tristhed og en ked-af-det-følelse – også på længere sigt.

Når man er udsat for mobning, kan dét at skulle gå i skole, til fritidsinteresser eller noget helt tredje føles angstprovokerende. Man kan opleve at have meget ondt i maven, at finde på dårlige undskyldninger for ikke at komme ud af døren, eller at isolere sig, fordi man føler sig utryg.

Mobning kan sætte dybe spor både når mobningen foregår, men også lang tid efter. Det kan medvirke til at man begynder at tvivle på sig selv, at man føler sig mindre værd end andre, at man ikke er god nok, eller at man bliver usikker.

Har du svært ved at dele med andre, at du bliver mobbet? Eller brug for at tale om det? Så er du velkommen til at kontakte os.

Forventninger kan være en rettesnor for, at der er ting vi søger at opnå. Men nogen gange kan forventningerne om, at man skal have høje karakterer i skolen, at man skal være den bedste ven eller veninde for ens venner, eller at man skal præstere godt for at være noget værd, være ødelæggende for én. Man kan føle forventningspresset fra ens familie eller ens omgangskreds, hvis der er stort fokus på, at man kun er god nok, hvis man klarer sig efter deres standarder.

Unge oplever tit at føle sig pressede, fordi lektier, pligter og aftaler med vennerne hober sig op. At finde en balance mellem egne og andres forventninger til, hvordan man skal præstere i skolen, hvilke sociale aktiviteter man skal deltage i, og hvor mange følgere man skal have på de sociale medier, kan være svært. Det kan ofte føre til at man oplever at være presset i en længere periode, som indvirker på kroppens basale funktioner. I værste tilfælde kan det ende ud i stresssymptomer, som er alvorlige.

Hvis du føler, at du er presset, eller ikke kan leve op til andres eller egne forventninger, så er du velkommen til at komme og tale med os om det.

At føle sig ensom er ikke en ukendt følelse. Det er faktisk muligt at føle sig ensom, også selvom man har mange venner og er inviteret med til sociale arrangementer. De fleste af os mennesker føler os ensomme på forskellige tidspunkter i livet, men af den ene grund, at vi enten ikke bliver set af andre, eller at andre ikke ser os for den vi gerne vil ses for.

Hvis man føler sig ensom kan det føles som om, at det er bedre at isolere sig fra andre, da man så ikke har noget at miste. Som barn eller ung kan man komme til at isolere sig fra andre, hvis mobning, ny opstart i skole/arbejde, skilsmisse eller flytning forekommer. Det kan virke som den eneste udvej, at holde sig ude af sociale sammenhænge. Men denne udvej er ikke god, da man ved isolation kan vænne sig til ikke at være sammen med andre, og dermed kan blive bange for at være sammen med andre mennesker.

En anden måde, hvorpå ensomhed kan komme til udtryk er, hvis man bliver nødt til at spille ”en anden person” end én selv for at få venner eller blive en del af et fællesskab. Dette kan resultere i, at man mister sig selv, og dermed oplever sig endnu mere alene, selvom man har nogen at være sammen med.

Trygfonden og Børns Vilkår har undersøgt ensomhed hos børn og unge og derefter udarbejdet en rapport. Undersøgelsen viste, at hvert fjerde barn eller ung føler sig ensom. Ifølge rapporten er det tit i skolen, i fritidslivet eller i hjemmet, at barnet eller den unge føler sig ensom.

Hvis du kan nikke genkendende til noget af ovenstående, og føler du har brug for at tale med nogen om det, så er du velkommen til at kontakte os.

Når ens forældre bliver skilt, fører det ofte til store konflikter og problemer i familien. Som barn eller ung befinder man sig måske i en kamp for at holde sig oven vande, fordi skilsmissen måske byder på et kæmpe savn til livet før skilsmissen, et kæmpe savn til en forældre eller søskende eller svære følelser.

Tit kan man også som barn eller ung sidde tilbage med en følelse af, at man måske var skyld i skilsmissen, fordi forældrene tit skændes om dem. Nogen gange kan man også få opfattelsen af, at far eller mor gerne vil have at man vælger side. Hvem holder man mest med? Hvem vil man bo hos? Hvem skal man bo hos?

Ligegyldigt hvad, så er det vigtigt at understrege, at du ikke er skyld i skilsmissen, og at det ikke er dig som har ansvaret for at løse de konflikter, der er mellem din mor og far.

Hvis du har svært ved at finde din plads i skilsmissen, kan det være en god idé, at du snakker tingene igennem med én du stoler på. Hvis problemerne er så store, at du har svært ved at fungere i din hverdag, så er du velkommen til at tage kontakt til os.

Det er især i ungdommen at sex uden samtykke foregår. I de fleste tilfælde kender den voldtægtsramte gerningsmanden, og ofte er alkohol involveret. Sex uden samtykke sker ofte ved fastholdelse eller udnyttelse af personer, der ikke er i stand til at sige nej, eksempelvis hvis man er gået kold til en fest eller er psykisk nedbrudt.

Ifølge Center for Voldtægtsofre findes der tre forskellige typer af voldtægt:

1. Overfaldsvoldtægt, hvor man bliver overfaldet af en fremmed og voldtaget.
2. Kontaktvoldtægt, hvor man kender gerningsmanden eller har mødt vedkommende kort før voldtægten.
3. Partnervoldtægt, hvor ens kæreste eller partner indleder sex uden samtykke fra dig.

At være udsat for et seksuelt overgreb kan virkelig have store psykiske konsekvenser for dig. Det kan få dig til at føle dig beskidt, du kan have følelsen af, at det var din skyld at det skete, at du lagde op til noget, men ikke ville skuffe personen, så du gjorde det alligevel, selvom du ikke havde lyst. Efter sådan en oplevelse anbefaler vi, at du taler med nogen om hændelsen, også selvom du kan føle skyld og skam over den. Så har du oplevet én af de tre typer voldtægter, og kan mærke at oplevelsen har sat sine spor i dig, så kontakt os endelig.

De fleste mennesker vil opleve kærestesorg i livet. Svære følelser og et voldsomt savn er helt naturligt i forbindelse med tab af en kæreste. Men nogle gange kan kærestesorg desværre ramme meget hårdt, og kan være den direkte årsag til udviklingen af en række meget negative tanker og uhensigtsmæssige måder at handle på, der ikke sådan lige er til at komme af med.

Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis sorgen over en kæreste bliver altoverskyggende og har afgørende indflydelse på de mennesker du ser, dine fritidsinteresser eller dét at gå i skole. Nogen gange kan dét at miste en kæreste også føre til, at man mister troen på sig selv og gnisten til livet.

Hvis du har svært ved at komme igennem kærestesorgen, kan det være en god idé, at du snakker tingene igennem med én du stoler på. Hvis du savner at tale med nogen som ikke er i din omgangskreds, så er du velkommen til at tage kontakt til os for hjælp og råd til din kærestesorg.

Når én eller flere i familien har et misbrug, så påvirker det hele familien. Flere end du tror vokser op i familier med misbrugsproblemer. Det kan være enormt hårdt og svært at skulle tackle at være pårørende, men det kan samtidig også være svært at være den med misbruget.

Når man har et misbrug er det ofte svært at erkende, at man har et problem, hvilket medfører at misbruget som oftest fortsætter. Desværre for misbrugeren og de pårørende, bliver hverdagen voldsomt påvirket af det.

Det kan være svært at være pårørende til én der misbruger, og man kan tit være bange for at gøre den der misbruger vred, være skamfuld over at det foregår i ens familie, at føle det er ens skyld at vedkommende misbruger eller pakke sine følelser langt væk.

Uanset om du er misbruger som ønsker at komme ud af det, eller familiemedlem til én der er, så er du velkommen til at tage kontakt til os.

Det kan være svært at være en del af ens egen familie nogen gange, især når der er mange skænderier eller konflikter i den.

Man vælger ikke sin egen familie, og derfor kan konflikter i denne konstellation føles meget overvældende. De fleste kan nok nikke genkendende til, at der kan flyve irriterende bemærkninger eller dræberøjne i luften mellem familiemedlemmerne i hverdagen. At man kan småskændes med sine søskende om, hvem der skal rydde ud af bordet, eller diskutere med sine forældre om, hvorvidt man må tage med til festen på lørdag eller ej.

Dog kan konflikter i familien fylde så meget, at man går rundt og er ked af det, eller at det påvirker én i hverdagen, så man har svært ved at koncentrere sig i eksempelvis skolen. Følelsen af, at ens familie ikke forstår én, og at de har svært ved at forstå de valg man tager eller det liv man lever, kan være årsagen til de store konflikter.

Hvis konflikterne i din familie er ved at vokse dig hen over hovedet, så er du velkommen til at komme og tale med os om det.

Der er nogle unge som med vilje skader sig selv. Man kan skade sig selv på mange forskellige måder, eksempelvis ved cutting eller ved cigaretbrændemærker. Der kan være et hav af forskellige grunde til, hvorfor man vælger at skade sig selv. Men oftest bunder det i, at det føles som den eneste måde at tackle svære følelser eller ting i livet på. At udsætte sin krop for fysisk smerte kan nogen gange give følelsen af at lindre ens indre smerte.

Én ting er dog sikkert, hvis du skader sig selv, så er det et tegn på, at du har det meget dårligt psykisk. Hvis du skader dig selv er det vigtigt at slå fast, at det ikke løser dine problemer eller de vanskelige omstændigheder du er i.

Når man begynder at selvskade, skaber det som ofte flere problemer for én, end den løser. Først og fremmest kan du med tiden opleve, at det bliver svært at skjule det, og at det derfor bliver et taleemne for andre. Det kan også være, at du begynder ikke at kunne forstå, hvorfor du selvskader, men samtidig ikke kan lade være med at gøre det.

Hvis du selvskader eller går rundt og skjuler at du selvskader, er det rigtigt vigtigt at du tager kontakt til nogen, som kan hjælpe dig med at bryde ud af det dårlige mønster. Har du brug for støtte til at stoppe, så er du velkommen til at kontakte os.