Om et typisk behandlingsforløb

Ikke to forløb er ens. Derfor vil psykologen bruge lidt tid med dig i starten – for at finde ud af, præcis hvad du har behov for. 

Sådan foregår det

Du kommer til den første aftale med din kommende psykolog.

Nogle ved allerede fra starten, hvad de gerne vil have hjælp til, mens andre ikke gør. Begge dele er helt i orden. I løbet af de første samtaler vil vi sammen blive klogere på, hvad problemerne består i, og hvad der skal til for at skabe bedring. Her vil det være helt optimalt, hvis du er med på at være nysgerrig og ærlig, så vi sammen kan blive klogere på, hvad du har brug for. Såfremt det er hensigtsmæssigt, foretager vi ligeledes de nødvendige tests og afklaringer ved forsamtalen. Det kan f.eks. være undersøgelser for angst eller depression.

Det kan være en stor overvindelse at skulle møde en helt ny person og tale om sig selv, hvilket vi har meget respekt for. Derfor tager vi tingene helt i dit tempo. Det er meget vigtigt for os, at du mærker, at det er dit rum, hvor der ikke er noget dumt eller forkert at sige, tænke eller føle, og det er helt centralt for os, at vi taler om dét, der giver mening for dig.

Det er vigtigt, du føler dig tryg og godt tilpas i terapien – spørg endelig, hvis du er i tvivl eller mangler uddybende svar.

Hvor ofte og hvor mange samtaler?

I starten vil det være hensigtsmæssigt med en ugentlig samtale for at komme godt i gang. Efterfølgende øges tiden imellem samtalerne typisk til hver anden uge, og i slutningen af forløbet vil det ofte give mening at forlænge tiden imellem samtalerne, samt aftale en senere opfølgningssamtale for at sikre, at bedringen er stabil. Nogle forløb har på forhånd en ramme på et bestemt antal samtaler, mens de fleste samtaleforløbs længde tilpasses alt efter problemets type og omfang.

Hvornår og hvordan afsluttes et forløb?

Det er ikke muligt på forhånd at vurdere præcis hvor mange samtaler, der skal til, før problemerne er løst. Men Kognitiv Adfærdsterapi er traditionelt en korttidsterapiform, der har til formål at klæde den enkelte på til selv at kunne arbejde videre med problemstillingerne. Vi vil sammen løbende drøfte, hvor du er i processen, om du oplever at få tilstrækkeligt ud af samtalerne og prioritere, hvad der er vigtigst at få fokuseret på for at nå dine mål.

Hvad kommer vi omkring?

De indledende samtaler sikrer at vi kan undersøge og forstå det der er svært. Og derfra kan vi anvende denne viden til at skabe positive forandringer gennem kognitive adfærdsterapeutiske teknikker. Vi bruger typisk registreringer af svære situationer og aftaler hjemmeopgaver. Det kan fx. være små øvelser, adfærdseksperimenter, eller særligt vigtige ting du skal fokusere på. Fælles for alt det vi laver er, at det er noget, du selv finder meningsfuldt og som sikrer, at dét vi taler om, faktisk bliver omsat til “virkelighed”.

Vi har erfaring med, at hjemmearbejdet har rigtig god effekt og er rigtig centralt i at skabe positive forandringer. Men det kræver lidt selvdiciplin 🙂

Tavshedspligt og Underretningspligt

Alle samtaler behandles under fuld tavshedspligt – dog har vi særlige forhold, der gør sig gældende, når det er børn eller unge under 18 år, der kommer i behandling. Vi er forpligtede til at informere såfremt vi bliver bekymrede for barnets/ den unges trivsel – eller hvis vi bliver gjort bekendt med forhold, der er til fare for den videre udvikling. Herunder:

  • At du er til fare for dig selv
  • At du bliver udsat for fare/vold
  • At du udsætter andre for fare/vold

Hvis din psykolog skulle blive særligt bekymret for dig, så vil han/hun først dele bekymringen med dig og drøfte, hvordan bekymringerne videregives. Det vil oftest være forældrene, der skal informeres, alternativt værge eller socialrådgiver. Altsammen for at sikre, at du får tilstrækkelig hjælp og støtte i en svær periode.

Samarbejdet med forældre/kontaktpersoner

Man må derfor som forælder indstille sig på, at barnet/den unge i høj grad “har rummet for sig selv”. Det kan dog i en del tilfælde give rigtig god mening, at I som forældre/kontaktperson inddrages i, hvad barnet/den unge skal arbejde med derhjemme, så I kan støtte op om processen. Graden af inddragelse afhænger imidlertid i vidt omfang af, hvad barnet/den unge ønsker. 

Du er som forælder velkommen til løbende at dele vigtige informationer og eventuelle bekymringer. Dit barn vil dog ofte have adgang til de informationer, du deler.

Behandlingsmetode

Kognitiv AdfærdsTerapi (“KAT” eller “CBT”)

Et forløb strækker sig typisk over 5-20 gange. Intervallet er oftest kortest i starten af forløbet.

Grundtanken i Kognitiv Adfærdsterapi

Kognition betyder tænkning, tolkning eller erkendelse. Grundtanken indenfor Kognitiv terapi er, at

Mennesker plages ikke af tingene, som de er – men af den måde, de opfatter dem på.

Med andre ord så er det ikke selve begivenheden (krisen, konflikten, tabet etc.) i sig selv der påvirker dig – men det er måden du opfatter begivenheden på (dine tanker), der afgør, hvordan du reagerer. Kognitiv terapi har derfor fokus på præcis den måde at tænke på, der er karakteristisk for det enkelte menneske. Når vi mennekser oplever følelsesmæssige problemer og kriser, så kan  man komme rigtig langt ved at se på tænkningen som nøglen til det der resulterer i negative følelser, kropsligt ubehag og/eller uhensigtsmæssig adfærd.

Et eksempel kan være, at du føler dig trist og alene og derfor ringer til din ven/veninde for at snakke. Din ven/veninde er ret kort for hovedet og siger, at han/hun ikke har tid til at tale lige nu, men vil ringe tilbage lidt senere.

Fortolkning 1: ”Han/hun kan ikke lide mig og er ligeglag med hvordan jeg har det”

Fortolkning 2: ”Han/hun har måske travlt. Han/hun ville jo ringe tilbage, så vi kan tales ved lidt senere”

Første fortolkning kan medføre angst, tristhed, ked af det, måske vrede og følelsen af stress/anspændthed. Fortolkning 2 kan medføre lidt mere ro og en mere “neutral” sindsstemning.

Tanker og følelser påvirker også det, man gør i den enkelte situation (adfærden). Denne adfærd kan mange være med til at forstærke den negative fortolkning. Så: Hvis man bliver ked af det, fordi vennen/veninden ikke kan lide én, bliver man måske inaktiv og rastløs, eller får måske tanker om at ville skade sig selv. Hvis du er mere neutral i sine fortolkninger, giver du dig måske til at lave noget mere rart og konstruktivt. Og så kan det jo være din ven/veninde ringer lige om lidt og I får en god snak 🙂

Derfor arbejdes der i Kognitiv adfærdsterapi altid med både Tænkning og Adfærd.

Er du i tvivl om Kognitiv AdfærdsTerapi er noget for dig

– er du altid velkommen til at kontakte os

Behandlingsmetode

Kognitiv LivsVejledning

Introduktion

Kognitiv LivsVejledning er en tilgang til at samtale med unge om deres livsbaneskabelse. Med livsbaneskabelse mener vi den retning, som den unge bevæger sig i som konsekvens af deres forventninger til fremtiden, deres aktuelle udfordringer og deres nuværende handlinger. Tilgangen er udviklet igennem flere års tæt samarbejde med professor i psykologi ved Århus Universitet Jan Tønnesvang.

Hvad er Kognitiv LivsVejledning?

Med betegnelsen ”Kognitiv LivsVejledning” siges der to ting. Dels siges der med ordet kognitiv, at tilgangen arbejder kognitivt, og dels siges der med ordet LivsVejledning, at tilgangen har noget for i forhold til den unges livsudvikling, som er anderledes end hvad man ville være opmærksom på med en traditionel kognitiv tilgang til vejledning. Dette noget, som tilgangen særligt har for, er at sikre, at det kognitive samtalearbejde finder sted som en del af den unges livsbaneskabelse i bredere forstand. Det centrale er her at gøre den unge bevidst om de generelle psykologiske grundbehov, vi har som mennesker, og hvordan den unge får opfyldt disse behov både af sig selv og andre. Herigennem åbnes der op for at tale om måder, hvorpå den unge håndterer sine ressourcer og sårbarheder i forhold til dette. Måden, det sker på, er ved at kombinere modeller fra Vitaliseringspsykologien med kognitiv metodik og samtaleteknik. Der er flere gevinster ved en sådan kombination af de to tilgange. Dels får man med den kognitive metodik i forhold til vitaliseringsmodellen inkorporeret nogle gode tekniske greb til at undersøge detaljer i den måde, hvorpå man som ung med sin tænkning kan spænde ben for sin egen livsbaneudvikling. Dels får man med Vitaliseringspsykologien i forhold til den kognitive tilgang installeret en fortløbende opmærksomhed på den betydning, som mere eller mindre vitaliserende omgivelser har for den unges mulighed for at udvikle sig. Og ikke mindst et fokus på, hvordan de grundlæggende psykologiske behov interagerer med hinanden.

Hvem kan arbejde med Kognitiv LivsVejledning?

Dette samtaleværktøj henvender sig til vejledere, mentorer, socialrådgivere og andre, der i deres arbejde har kortere eller længere samtaleforløb med unge, og som ønsker i højere grad at strukturere samtalerne.

Se vores kursusafdeling for yderligere informationer om vores næste kursus i Kognitiv LivsVejledning.
Eller kontakt psykolog Marianne Schøler på tlf 2449 0740 eller mail: marianne@ungliv.dk

Vil du høre mere om Kognitiv LivsVejledning, kan du altid kontakte os

Behandlingsmetode

Psykoedukation

Psykoedukation er undervisning i både den psykiske lidelses kendetegn og psykisk velvære.

Sådan foregår det

Undervisningen kan foregå individuelt og som led i det terapeutiske forløb, eller ved et møde med barnets/den unges familie og netværk.

Undervisningen kan også være mere generel og foregå i gruppe.

Meget ofte inddrager vi familien i et forløb med et barn eller en ung. Derved kan familien som helhed opleve at dele både bekymringer og tanker, få viden om forløbet, prognosen, sårbarheder og styrker hos barnet/den unge. Men vigtigst af alt giver psykoedukation i familien mulighed for at aflive myter, skyldfølelser eller selvbebrejdelse hos forældre til et barn eller ung med psykiske lidelser.

Når man ved mere om de problemer, ens barn slås med, bliver det lettere at kommunikere med omgivelserne, tilrettelægge en hverdag og møde de ekstra udfordringer, der kommer. Formålet med psykoedukation er derfor at styrke forståelsen, viden og dermed den støtte, man kan give hinanden i en familie eller gruppe.

Ofte foregår psykoedukation i starten af et samtaleforløb – enten med klienten alene eller i familien. Og ofte vil der ligeledes være et aftalt møde i slutningen af et forløb. Dette for at sikre klienten og dennes omgivelser viden om fremtidige risikosituationer, sikkerhed mod tilbagefald og forankring af de redskaber, både klienten og familien har tilegnet sig.

Vil du høre mere om psykoedukation, kan du altid kontakte os

Behandlingsmetode

Social færdighedstræning

Social færdighedstræning handler om indlæring af og træning i en lang række færdigheder.

Hvad er social færdighedstræning?

Menneskers sociale færdigheder er række komplicerede sammensat evner, der tilsammen hjælper os med at være menneske blandt andre mennesker. Sociale færdigheder er fx at kunne genkende egne og andres følelser, at kunne udholde følelser (både de negative og de positive), at kunne regulere sine følelser, og at kunne aflæse sociale situationer og kommunikere hensigtsmæssigt i de forskellige situationer. Mere konkrete eksempler på sociale færdigheder er fx at kunne smalltalke – bede om hjælp – sige fra på en hensigtsmæssig måde – give en kompliment eller modtage kritik.

I UngLiv.dk bruger vi social færdighedstræning som en integreret del af vores behandlinger. Fx kan mange unge med social fobi eller generthed lære konkrete øvelser gennem social færdighedstræning, og for mange vil det være et rigtig godt redskab i arbejdet med at føle sig mere sikker, kompetent og ovenpå i sociale situationer.

I den almene folkeskole kender vi ligeledes eksempler på social færdighedstræning fra indskolingsklasserne med programmet “Trin for Trin”, hvor børn lærer de helt basale sociale færdigheder på en sjov og givende måde.

Og for unge med adfærdsvanskeligheder kendes programmet “Ny Start”. Træningen kan være individuel og en del af det samlede terapeutiske forløb eller Trin for Trin Træningen kan foregå skemalagt og struktureret i grupper.

AART er ligeledes et manualiseret program der har til formål at støtte unge med aggression og kriminalitetstruende adfærd. I UngLiv.dk er vi flere psykologer der er uddannede AART trænere, og vi bruger metoden både i individuelle forløb og i mindre grupper- AART står for Adaptet Aggression Replacement Training og er den nyeste version af metoden.

Vi udbyder AART træner uddannelsen til tværfaglige aktører. Kurset forløber over 8 intensive dage, 10-12 deltagere inkl. eksamen.

 Se vores AART kursus her

Vil du høre mere om social færdighedstræning, kan du altid kontakte os