Kognitiv Vejledning
Metode til gode samtaler med sårbare unge
2-dags kursus
De unges mange problemer står i vejen for det gode ungdomsliv: Uddannelse, sociale relationer, fritidsliv, livsglæde og trivsel. Tiden som professionel er knap: Hvordan løses det?
Lær at arbejde struktureret med den klassiske kognitive tilgang, hvor både analyser, motiverende samtale og støtte til udviklingen af alternative tanker gennemgås. Vi arbejder intensivt med samtaleteknikker, dialogformer og tilpasning til diagnostiske udfordringer. Deltagerne vil gå hjem med helt konkrete redskaber til samtalen med frafaldstruede, sårbare, vanskelige og udsatte unge.
Kurset giver indsigt og forståelse for nogle af de typiske ungdomsproblemer der skaber mistrivsel. Herunder depression, angst, personlighedsforstyrrelser, selvskade og misbrug m.v. Kurset sigter ikke at deltagerne skal være “behandlere” af disse problemstillinger, men netop kunne varetage en vejledende, støttende og struktureret samtale – på trods af diverse diagnoser og livsudfordringer hos den unge. Alt sammen med henblik på at gøre de unge mere robuste, selvstændige og ansvarlige for egne livsvalg og handlinger.
Mødet med de mest sårbare unge kan være et krævende personligt arbejde. Kurset berører både lovgivning og personlige/etiske spørgsmål, med det formål, at gøre professionelle aktører på ungdomsområdet mere langtidsholdbare.
Formål
Møder du sårbare, udsatte eller vanskelige unge som vejleder, mentor, pædagog eller lignende? Mange fagfolk indenfor dette område peger på, at det kan være særdeles svært at motivere, forstå eller arbejde med denne gruppe unge – også fordi tiden ofte er så sparsom. Du vil på dette kursus få konkrete teknikker og redskaber udviklet fra den Kognitive metode til samtalen med de unge. Samtidig vil du få indsigt i og forståelse for de vanskeligheder, de unge mange gange kæmper med. Disse afholder f.eks. de unge fra at tage ansvar for egne problemer, gennemføre en ungdomsuddannelse eller fastholde læreplads, arbejde, deltage i sociale aktiviteter etc.
Indhold
Typiske ungdomstendenser. Optimering af samtalen med den unge, også når tiden er knap. Ansvar, lovgivning og etik. Kognitiv teori og grundteknikker, herunder situationsanalyse, sokratisk dialog, skemabrug, motiverende samtale og meget mere.
Pris
Kr. 3.900,- ex. moms, inkl. frokost, kaffe og materialer.
Tilmelding er bindende
Deltagere
Kurset er henvendt til pædagoger, lærere, støtte/kontaktpersoner, mentorer og vejledere m.v., der arbejder med vanskelige, sårbare og udsatte unge.
Kursus sted
Frederik VI’s Hotel
Rugårdsvej 590
5210 Odense NV
Tlf: 65 94 13 13
(Overnatning er mulig til kr. 726, -)
Underviser/psykolog Aut.
Inger Kjøller Skov
inger@ungliv.dk
Tlf:. 3042 8863
Gruppe kursus
Hvis I er en gruppe, der gerne vil have os til at komme ud og undervise på dit arbejdssted,
så kontakt chefpsykolog Marianne Schøler på mail: marianne@ungliv.dk
Tilmelding til kurset: Kognitiv Vejledning
Jeg betaler selv
Min virksomhed betaler
Program dag 1
09.00 – 09.30 | Ankomst og morgenkaffe |
09.30 – 10.15 | Velkomst og Præsentation af programmet Forventninger til de næste to dage |
10.25 – 11.30 | Typiske Ungdomstendenser og problematikker Lille lytte øvelse |
11.40 – 12.30 | Kognitiv vejledning – forløbsoversigt og problemliste |
12.30 – 13.30 | Frokost |
13.30 – 15.00 | Kognitive teknikker og metoder Afdækning af de aktuelle konkrete problemer Kognitiv teori og modeller |
15.10 – 16.20 | Analyse af problemsituation – Skemateknikker med henblik på omstrukturering. |
16.30 – 16.45 | Afrunding, Opsamling og ”Hjemmeopgave” |
Program dag 2
08.30 – 09.00 | Morgenbrød og kaffe |
09.00 – 10.00 | Opsamling og hjemmeopgave fra i går Mere sokratisk dialog Værktøjer i arbejdet med leveregler, holdninger og adfærd |
10.10 – 11.00 | Øvelse i sokratisk dialog og brug af værktøjer |
11.15 – 12.00 | Den motiverende samtale: Hvordan får vi de unge til at tage ansvar for løsningen af egne problemer? |
12.00 – 13.00 | Frokost |
13.00 – 13.50 | Øvelse i den motiverende samtale |
14.00 – 15.00 | Den professionelles rolle og kompetencer i mødet med de sårbare, vanskelige og udsatte unge Etik, Lovgivning og Ansvar Afrunding, Diskussion og Evaluering af kurset. |
For børn & unge
For professionelle
UngLiv.dk ApS
Hovedafd.: Jernbanegade 14a
8550 Ryomgård - CVR.: 39444860
Tlf: 3042 0740 info@ungliv.dk
Behandlingsanvarlige psykolog:
tlf:. 6142 5543
Website design and delivered by design concern