Selvværdsworkshop

4 timers intensiv og lærerig workshop for unge med lavt selvværd

Lavt selvværd

Oplever du konstant at slå dig selv i hovedet med kritik og negative selvvurderinger? Er du ”god til” at fokusere på alle dine fejl og mangler? Bliver du ofte rost og anerkendt af andre, men kan ikke tage det ind? Så kan alt dette skyldes et lavt selvværd.

Lavt selvværd er ikke en sygdom, men når du er rigtig hård ved dig selv så koster det mange kræfter og alt for meget energi. Særligt når man skal være sammen med andre.

Det lave selvværd risikerer at komme ind i en ond spiral, hvor tristhed, afmagt og isolation fra sociale fællesskaber kan ende i depression og angst.

Lavt selvværd kan ændres. I løbet af workshoppen vil vi skabe en tryg ramme, hvor du får mulighed for at blive klogere på dig selv og dit selvværd i selskab med andre, der også oplever udfordringer i deres liv på baggrund af lavt selvværd. Der vil i workshoppen veksles mellem oplæg og øvelser.

Workshoppen vil have fokus på tre områder:

  • Bliv klogere på, hvad lavt selvværd er, og hvad det konkret betyder for dit liv.
  • Få strategier og øvelser til at udfordre og forandre kvaliteten af dit selvværd.
  • Mød andre unge, der også kæmper med et lavt selvværd – så du ved du ikke står alene.

Ud fra de tre områder vil du få en større forståelse for selvværdsproblematikker samt værktøjer og redskaber til at begynde at arbejde med vores selvværd.

Du vil ikke opleve et quick-fix, hvor du er færdig med at arbejde med dit selvværd, når workshoppen er slut. Vi vil derimod sammen tage de første konkrete skridt mod din personlige udvikling i retning af et bedre selvværd og større trivsel. Og du vil tage mange redskaber med dig, som du kan bruge i din hverdag fremadrettet.

Praktisk information

Alder: 17-21 år
Pris: 975,00 inkl. forplejning og materialer

Hvor foregår Selvværdsgruppen?

UngLiv.dk Aarhus Afd.
Store Torv 14 2. sal.
8000 Aarhus C

Vil du høre mere om gruppen, kan du altid kontakte os