Problemtyper

Sorg

Ikke en sygdom, men det gør ondt...

Sorg er ikke en sygdom, men en naturlig reaktion på at have mistet en man holder af. Men bare fordi det ikke er en sygdom, så kan det godt gøre ondt i sjælen. For børn og unge er tabet af en forældre dog en helt særlig sorg, fordi man ofte er et sted i livet, hvor man stadigvæk enormt meget brug for den støtte og omsorg ens far eller mor giver. Oven i at skulle håndtere ens tab kommer så udfordringer med at leve et ungdomsliv med skole, kærester, venner, fester, nye krav fra omverdenen osv.

Kort sagt: Man har som ung allerede nok at se til i forvejen. Som barn står man derimod ikke over for de samme omskiftelige krav fra omverdenen, men man vil derimod som oftes være mere afhængig af sine forældre (i sær ved små børn) for at kunne fungere. Derfor kan tabet af en forældre for børn se anderledes ud end hos unge, fordi man som barn ikke er begyndt at løsrive sig fra sine forældre endnu.

Et liv med sorg

Sorg kan være som et pendul, der svinger frem og tilbage. Nogle gange er man fuldstændig knust, og sorgen kan føles uudholdelig, mens den andre gange kan være lidt i baggrunden, og man kan fokusere på andre ting. Det kan nemlig være vigtigt, at give plads til begge dele. Et liv med sorg betyder altså ikke, at man skal glemme, eller stoppe med at sørge, men at man giver savnet tid og plads, men også tid og plads til at være barn eller ung.

Sorgen, der altid vil være der

En anden ting, der kan være svært er når omverdenen så småt begynder at bevæge sig videre fra tabet, og hvor man som barn eller ung stadigvæk har brug for at holde fast i den man har mistet, fordi man kan blive bange for at den man har mistet "forsvinder", hvis man ikke bliver ved med at mindes. Det kan være, at man for nogle år siden mistede sin far, og at ens mor nu har fundet en ny kæreste. Man vil på den ene side gerne have, at ens mor er glad, men man kan også blive bange for, at familien begynder at glemme om far, fordi der nu er kommet en ny mand i familien. Det kan i forlængelse heraf som barn eller ung være rigtig svært når familien begynder at ændre sig, fordi man oven i sorgen og udfordringerne ved barne-/ungdomslivet også skal forholde sig til forandringer i familien, som man skal prøve at tilpasse sig. Som tiden går, og man går igennem livet uden sin mor/far vil der være dage, hvor det er særligt hårdt, og man kan mærke tabet ekstra stærkt. Det er typisk dage så som ens konfirmation, når studenterhuen skal sættes på, når man får sit første ungdomsjob osv. Alle dage, hvor man har brug for, at ens forældre ser hvor langt man er nået i sit liv, og har brug for, at se de er stolte af dét menneske man er blevet.

Kompliceret sorg

Kompliceret sorg er når man ender med at sidde fast, eller "fare vild" i sorgen. Det vil altså sige, at man her er endt et sted, hvor man ikke længere svinger (ligesom pendulet) imellem sorgen, og imellem at sorgen er i baggrunden, men derimod bliver fanget i, at være i sorgen hele tiden.

Udover, at det er enormt følelsesmæssigt hårdt konstant at være i sorgen, så bliver det også svært at leve et barne eller ungdomsliv. Sorgen kommer altså til at stå i vejen for, at man kan leve sit liv. Her kan det nogle gange være en idé at snakke med en psykolog, eller andre med forstand på sorg, der kan hjælpe én tilbage på rette spor, så man kan leve et godt liv, selvom man har mistet en forældre. Så hvordan kan en psykolog hjælpe dig tilbage til at leve dit liv igen? Svaret afhænger af hvem du er, og hvad du har brug for.

For nogen er en sund sorgprocess at græde sammen med andre, og mærke sorgens triste følelser, og blive trøstet og støttet. Andre har det bedre med at at gå i gang med en masse projekter, hvor de igennem disse projekter mindes den afdøde. Der er mange måder, og en psykolog kan hjælpe og støtte dig i at finde frem til den sorgprocess, der virker for dig, så sorgen ikke kommer til at stå i vejen for, at du kan leve et godt børne- eller ungdomsliv.

Gode råd til hvordan du som forældre kan være der for dine børn

Når man mister sin ægtefælle bliver man forældre bliver man placeret i en af de værst tænkelige situationer, hvor man ender med en tosidet sorg. For ikke nok med at man har sin egen sorg at håndtere, så har ens børn også brug for hjælp, støtte og omsorg til at komme igennem deres sorg. Det er en svær situation at bevæge sig rundt i, og derfor har vi lavet nogle gode råd til, hvordan man kan hjælpe sine børn med at være der for dem i deres sorg:

Snak med dit barn/ung om sorgen

-Hvad savner han/hun ved den afdøde?
-Hvad ville I lave, hvis I havde en dag sammen allesammen igen?
-Del både triste og glade minder.

Forbered dine børn på at miste

Børn opfatter mere end vi som forældre måske lægger mærke til. De kan hurtigt mærke, at noget er anderledes, og de vil bekymre sig om en masse ting, måske unødige ting, men de vil stå alene med deres bekymringer, realistiske som urealistiske. Snak derfor gerne med dine børn om døden inden den indtræffer, så de kan få afklaret nogle ting, og frem for alt, så de ikke skal være alene med deres bekymringer.

Vær ikke bange for selv at vise følelser

Det er vigtigt, at de dine børn lærer, at det er i orden at være ked af det, vred, bange osv. når man har mistet. Bare husk at forklare hvorfor du reagerer, som du gør, så de ikke bekymrer sig unødigt. Eksempelvis: "Mor græder, fordi hun savner far, og fordi hun elsker ham".

Vær konkret (især ved yngre børn)

Ved børn kan det være vigtigt at være meget konkret, fordi evnen til at tænke abstrakt først udvikles i en relativ sen alder. Undgå derfor eksempelvis at sige: "Mor er sovet ind", men hold det på et niveau, hvor det giver mening for dit barn. Hjælp eksempelvis dine børn til at forstå hvad der er sket igennem en lille fortælling, eks. "Mors hjerte var blevet træt, og det kunne ikke holde til at slå mere".

undefined