Behandling

Om et typisk behandlingsforløb:

Du og behandleren bruger første samtale på at tale om hvem du er, hvordan du har det, og begynder at undersøge, hvad der er svært for dig.

Nogle ved fra starten, hvad de gerne vil have hjælp til, mens andre ikke gør. Begge dele er helt i orden. I løbet af de første samtaler vil vi sammen blive klogere på, hvad problemerne består i, og hvad der skal til for at skabe bedring. Her vil det være helt optimalt, hvis du er med på at være nysgerrig og ærlig, så vi sammen kan blive klogere på, hvad du har brug for.

Det kan være en stor overvindelse at skulle møde en helt ny person og tale om sig selv, hvilket vi har meget respekt for. Derfor tager vi tingene helt i dit tempo. Det er meget vigtigt for os, at du mærker, at det er dit rum, hvor der ikke er noget dumt eller forkert at sige, tænke eller føle, og det er helt centralt for os, at vi taler om dét, der giver mening for dig.

I starten vil det være hensigtsmæssigt med en samtale om ugen for at komme godt i gang. Efterfølgende øges tiden imellem samtalerne typisk til hver anden uge, og i slutningen af forløbet vil det ofte give mening at forlænge tiden imellem samtalerne, samt aftale en senere opfølgningssamtale for at sikre, at bedringen er stabil. Nogle forløb har på forhånd en ramme på et bestemt antal samtaler, mens de fleste samtaleforløbs længde tilpasses alt efter problemets type og omfang. Det er ikke muligt på forhånd at vurdere præcis hvor mange samtaler, der skal til, men Kognitiv Adfærdsterapi er traditionelt en korttidsterapiform, der har til formål at klæde den enkelte på til at kunne arbejde videre selv. Vi vil sammen løbende drøfte, hvor du er i processen, om du oplever at få tilstrækkeligt ud af samtalerne og prioritere, hvad der er vigtigst at få fokuseret på.

Læs videre under billedet

undefined


Indholdet i forløbene varierer alt efter, hvad der søges hjælp til. Men fælles er det, at de indledende samtaler primært handler om at undersøge og forstå og derudfra kunne anvende denne viden til at skabe positive forandringer gennem kognitive adfærdsterapeutiske teknikker. Vi bruger typisk registreringer af eksempler på dét, der er svært og aftaler hjemmeopgaver, der fx kan være små adfærdseksperimenter, vigtige ting at fokusere på og meget andet. Men fælles for dem er, at det er noget, du selv finder meningsfuldt og som sikrer, at dét vi taler om, faktisk bliver omsat til "virkelighed".


Vi har erfaring med, at hjemmearbejdet har rigtig god effekt og er rigtig centralt i at skabe positive forandringer.

Du skal vide at behandlerne har tavshedspligt. Dette betyder, at dét vi taler om, bliver mellem os. Hvis du er under 18 år er der stadig tavshedspligt, men der er bestemte områder, hvor det kan blive nødvendigt at inddrage voksne, hvis behandleren bliver særligt bekymret for:

• At du er til fare for dig selv
• At du bliver udsat for fare/vold
• At du udsætter andre for fare/vold

Hvis din behandler skulle blive særligt bekymret, vil behandleren dele bekymringen med dig og drøfte, hvordan bekymringerne videregives, så det sikres, at du får tilstrækkelig støtte.

Samarbejdet med forældre/kontaktpersoner: Idet behandlerne har tavshedspligt, må man som forælder indstille sig på, at den unge i høj grad "har rummet for sig selv". Det kan dog i en del tilfælde give rigtig god mening, at I som forældre inddrages i, hvad barnet/den unge skal arbejde med derhjemme, så I kan støtte op om processen. Graden af inddragelse afhænger imidlertid i vidt omfang af, hvad barnet/den unge ønsker. Du er som forælder velkommen til løbende at dele vigtige informationer og eventuelle bekymringer. Dit barn vil have adgang til de informationer, du deler.

Vil du lære mere om Kognitiv adfærdsterapi?
Tryk her.
Ønsker du at drøfte et eventuelt behandlingsforløb?
Tryk her.