Psykolog Nina Schultz Pedersen

ninaSH2016.jpg

Nina er uddannet psykolog, cand. psych. aut. og har været tilknyttet UngLiv.dk siden 2015.

Nina tilbyder individuelle forløb for børn, unge og unge voksne med en række problemstillinger - såsom angst, depression, selvskade, stress, sorg og hash-misbrug. Nina har erfaring med at anvende mindfulness-baseret kognitiv terapi i arbejdet med lettelse og håndtering af depression, stress og angst. Nina arbejder som behandler i gruppeforløb med angstbehandlingsprogrammerne Cool Kids og Chilled. Yderligere er Nina uddannet HAP-behandler, og tilbyder specialiseret afvænningsbehandling til unge med et cannabismisbrug.

Nina har tidligere beskæftiget sig teoretisk med anvendelsen af kognitiv livssamtale i arbejdet med unges livsbaneskabelse, samt anvendelsen af mindfulnessprogrammer til børn og unge.

Herudover afholder Nina kurser og workshops i eksamensangst, unge og selvskade, misbrugsproblematikker og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling.