Psykolog Jørn Birk Nielsen

jørn-birksortSH.jpg

Psykolog Aut.
Jørn Birk Nielsen

Telefon: 4045 2219
Email: joern@ungliv.dk

 

Jørn er uddannet psykolog i 1985 fra Aarhus  Universitet.

Gennem mange års erfaring fra døgninstitutionsarbejde, hvor jeg både har boet og arbejdet, har jeg altid været omgivet af mange mennesker med en alsidig og flerkulturel baggrund. Jeg har i særdeleshed arbejdet med at opbygge kompetencer og skabe, fastholde og udvikle et konstruktivt teamarbejde. En god kommunikativ evne har her været helt afgørende.

Jeg har været udpeget af Nordisk ministerråd og har gennemført et seks måneders ophold på Barn byen Skå ved Stockholm ved Gustav Jonson (Psykiater og forfatter til en lang række bøger herunder: ”Den sociale arvs onde cirkel – kan den brydes”).

Jeg har været chefpsykolog i PPR, og i otte måneder været styreassistent i Kvindesdal i Norge ved psykiatrisk afdeling, hvor jeg underviste og trænede den samlede personalegruppe.

Til daglig er jeg leder på et opholdssted, hvor arbejdet med de unge, deres familier og med personalet kræver at både mit personlige nærvær og at mit faglige ståsted er intakt. Af teoretiske baggrunde kan nævnes grundlæggende CBT, neuropsykologi og pædagogik, omfattende uddannelse og erfaring indenfor miljøterapi, TFT, Mediation, Klinisk hypnose og Mindfullnes samt senest implementering af den Metakognitive tilgang i mit terapeutiske arbejde.

Jeg er nærværende, omsorgsfuld og anerkendende – og kan samtidig sætte et tydeligt og ærligt fokus på de områder vi sammen skal arbejde med. Jeg glæder mig til at følge yngre psykologer på deres vej til en stærkt øget faglig sikkerhed, og indgående personlig forståelse for faget. Og jeg ser især frem til et intensivt samarbejde omkring de mange problem- og klienttypers udfordringer som vi psykologer dagligt skal håndtere.