Har jeg et problematisk brug af rusmidler?

Har du et misbrug, eller er du i tvivl om, om dit forbrug af rusmidler er problematisk? Vil du gerne vide lidt mere om problematisk brug af rusmidler? Og ønsker du inspiration til, hvad du kan stille op med dit forbrug af rusmidler? Så læs med her.

Hvad er rusmidler?

Rusmidler dækker alt fra alkohol til hash til ecstacy og andre psykedeliske stoffer, som alle har en berusende virkning på kroppen af den ene eller anden art. Dit brug er problematisk, hvis forbruget medfører sociale, psykiske eller fysiske skader.

Definition af afhængighed

Der findes forskellige former for afhængighed. For mange vil de nedenfor nævnte afhængigheder ofte overlappe.

Fysisk afhængighed:
Kroppen har vænnet sig til indtagelse af stoffet, og du bliver derfor syg (får abstinenser), hvis stoffet ikke indtages jævnligt. Der vil desuden blive behov for mere og mere af rusmidlet for at opnå samme virkning.

Psykisk afhængighed:
Du kan lide stoffets virkning og føler trang efter at opnå netop det. Dit forbrug er bundet op på vaner og bestemte situationer, og du kan opleve dig rastløs eller irritabel, hvis du ikke får stoffet.

Social afhængighed:
Vil sige, når indtagelse af rusmidlet bliver en meget stor del af – måske endda hovedformålet med – vennekredsens sammenkomster og det derfor føles enormt svært, nærmest umuligt, at sige fra.

Kan du nikke genkendende til en eller flere afhængigheder?

Så er du ikke alene. ’Narkotikasituationen i Danmark 2024’ viser, at udbredelsen af illegale stoffer er størst blandt unge under 25 år (Sundhedsstyrelsen, Overvågning af narkotikasituationen). 32 % af de unge angiver, at de har prøvet hash, og 12 % har prøvet andre illegale stoffer end hash.

For de fleste unges vedkommende udvikler det at afprøve euforiserende stoffer sig ikke til et skadeligt forbrug. Men man regner med, at der vil være omkring 50.000 unge mellem 15 og 25 år med et stof- og/eller alkoholproblem.

Risikofaktorer

Psykiske udfordringer: Nogle oplever at visse stoffers virkning kan dæmpe symptomer, som man oplever, ifm. psykiske udfordringer og udvikler på den måde et problematisk brug af stoffer som en form for selvmedicinering. Problemet er, at virkningen typisk er kortvarig, og at der vil blive behov for mere og mere af stoffet for at opnå den ønskede virkning – og at dette har skadelig effekt. Det er derfor meget vigtigt at gå til egen læge, hvis du oplever symptomer, som generer dig i sådan en grad, at du gerne vil have hjælp til at dæmpe dem.
At livet er svært: Man ved at unge, der har det svært i livet har større risiko for at afprøve stoffer, end unge der trives godt. Stofferne kan i de tilfælde virke som en ”virkelighedsflugt”. Men igen, virkningen er ofte kortvarig og kan så kalde på mere – hvilket hurtigt kan blive problematisk.
Det omgivende miljø: Unges forbrug af rusmidler er påvirket af de sociale sammenhænge, de indgår i. Fx gælder det, at unge der har en god kontakt til deres forældre og andre voksne, som de kan tale med om deres problemer, er i lavere risiko for at eksperimentere med stoffer.
Det gælder også, når fx unge går fra grundskolen til efterskole eller ungdomsuddannelse: Nogle unge vil mindske deres brug af rusmidler, når de skifter til et nyt miljø, mens andre unge vil øge det, hvis miljøet understøtter dette.
Øget risikovillighed i ungdommen: Der ses generelt en øget risikovillighed i ungdomsårene, som kan betyde, at man i disse år er mere villig til at eksperimentere og prøve ting af, uden at tænke så meget over mulige konsekvenser eller lade sig påvirke af dem. Det er meget individuelt og afhængigt at både personlighed, trivsel og evt. øvrige udfordringer, hvilken risikovillighed, der er til stede. Men risikovilligheden kan være medvirkende til, at der eksperimenteres med alkohol og stoffer i større grad.
At man tidligt begynder at drikke eller ryge: Man ved at rygning i de tidlige ungdomsår, samt tidlig debut på forbrug af alkohol er forbundet med større risiko for eksperimenterende adfærd med andre stoffer. Dette kan tænkes at skyldes den øgede risikovillighed i de unge år, ligesom det kan skyldes en anden tilgang til stoffer generelt, samt det omgivende miljø som også har været med til at igangsætte alkohol- og cigaretforbrug tidligt.
At det er nemt at få fat i stoffer: Man ved at sandsynligheden for, at man bliver fristet til at afprøve stoffer, øges af nem tilgængelighed. Er du i et miljø, hvor stofferne er mange og let tilgængeligt, vil det altså typisk også være sværere at holde sig helt fra disse. Igen – det omgivende miljø er ret afgørende for forbruget af stoffer.

Hvilke konsekvenser har afhængigheden?

Ifølge rapporten ”Risikoadfærd blandt unge og konsekvenser for uddannelse og beskæftigelse”, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, har den gruppe af unge, som i højere grad drikker alkohol, ryger og eksperimenterer med stoffer bl.a. sværere ved at komme i gang med- eller gennemføre en videregående uddannelse. Der ses også lavere karaktergennemsnit i sammenligning med unge med lavt rusmiddelforbrug.

Hvor kan jeg få hjælp til at nedbringe/stoppe mit brug af rusmidler?

Det er kommunernes ansvar at tilbyde social og lægefaglig behandling til unge med rusmiddelproblematikker. Lovkravene er fastsat i serviceloven og sundhedsloven.

Hvis du er over 18 år og har et stofmisbrug, har du jf. servicelovens § 101 ret til at komme i gratis misbrugsbehandling.

Du kan kontakte din kommune og tale med en sagsbehandler om, hvad du kan henvises til at behandling.

Er du under 18 år, har du ret til misbrugsbehandling, når kommunen vurderer, at misbruget medfører alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, så du ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse eller arbejde.

Er du under 18 år, så har landets kommuner ofte et tilbud om rusmiddelbehandling.

Tilbud kan variere fra kommune til kommune

Kommunernes tilbud om rusmiddelbehandling varierer fra kommune til kommune, da behandlingstilbuddene bruger forskellige metoder og modeller. Fælles er dog, at metoderne skal bygge på to principper, som fremgår af servicelovens § 46, stk. 2 og 3:

Behandlingen eller støtten til den unge skal bygge på et helhedsperspektiv. Det vil sige, at behandlingen skal være målrettet den unges samlede situation.
Behandlingen eller støtten skal foregå med en aktiv inddragelse af den unge, hvor den unges eget perspektiv og ressourcer bliver inddraget gennem hele forløbet.

Særligt for alkohol

I henhold til sundhedslovens § 141 er kommunen, hvor den unge bor, forpligtet til at tilbyde gratis alkoholbehandling til unge under og over 18 år. Behandlingen skal iværksættes indenfor 14 dage.

Øvelse til dig, der har et problematisk brug af rusmidler

Har du et problematisk brug af rusmidler, og ønsker du er arbejde med det, så undersøg først og fremmest støtte- og rådgivningsmulighederne i din kommune. Er du ikke klar til at opsøge den form for hjælp men vil gerne starte en proces med dig selv, kan du afprøve følgende refleksionsøvelser:

Afklar vigtigheden af- og troen på en forandring

Start med at notere dit nuværende forbrug ned, fx antal genstande pr. dag eller pr. uge
Noter så en ønsket forandring ned, dvs. den ændring i forbruget, som du kunne ønske for dig selv
Spørg dig selv: På en skala fra 1 til 10 hvor vigtig er denne forandring så for mig? 0 er at forandringen overhovedet ikke føles vigtigt. 10 er at det ikke kan blive mere vigtigt
Skriv nogle stikord ned omhandlende, hvad der gør, at forandringen er vigtig for dig (uanset hvor stor eller lille vigtigheden er), og reflekter over, hvad der kan få vigtigheden til at stige/falde
Spørg så dig selv: På en skala fra 1 til 10, hvor meget tror jeg så på, at jeg kan gennemføre den ønskede ændring?
Skriv igen nogle stikord ned omhandlende, hvad der gør at troen ligger som den gør.
Overvej herefter, om der er noget i den ønskede ændring som evt. skal justeres for at blive mere realistisk for dig til en start.

Undersøge fordele og ulemper ved din nuværende adfærd vs. en ændring

Lav 2 kolonner: I den ene skriver du din nuværende adfærd/dit nuværende forbrug ned. I den anden skriver du en ændret adfærd/ændret forbrug ned.
Start nu med at skrive alle fordelen ved dit nuværende forbrug ned. Dit forbrug har hel sikkert en funktion for dig. Det hjælper dig måske væk fra noget, har en social funktion eller giver dig noget behageligt i momentet. Skriv alle fordele, du kan komme i tanker om, ned.
Overvej og nedskriv herefter ulemperne ved dit nuværende forbrug: Hvad koster det dig at have det forbrug, du har? Hvad går det negativt ud over? Hvilke negative oplevelser er der forbundet med det?
Overvej så fordele og ulemper ved at lave en ændring og skriv disse ned i den anden kolonne. Giv plads til alle ulemperne der synes at kunne være ved at skulle ændre adfærd: Hvad føler du, at du kan miste? Hvad kan blive ubehageligt? Og giv ligeledes plads til at overveje de fordele, der for dig vil være forbundet med at gennemføre en ændring.
Når du har overvejet alle fordele og ulemper kan du evt. gå tilbage til den første øvelse og se, om der er noget i vigtigheden eller troen på en forandring, som har ændret sig for dig.
Spørg dig selv, hvad der kunne være et første skridt i den ønskede retning for dig

Øvrige råd

Udover at søge relevant rusmiddelbehandling i din kommune, kan du:

Gå til egen læge, hvis du oplever behov for hjælp til håndtering af ubehagelige symptomer
Bruge din kommunes gratis rådgivningstilbud, hvis du som ung, har brug for nogen at tale med om det, der fylder og er svært
Søge yderligere støtte og hjælp hos en psykolog eller rådgiver, der har erfaring på området, såfremt du har de økonomiske muligheder for dette

Med Venlig Hilsen

Laura Kardyb, aut. psykolog
UngLiv.dk – afd. Næstved