SPS mentorkorpset.dk
Om os
Vores dygtige mentorer er specialuddannede til at støtte unge i uddannelsen ved hjælp af midler fra SPS-Støtte
Alle unge der er i gang med en ungdomsuddannelse kan få en mentor – ved hjælp af SPS-Støtte – såfremt der er behov for støtte med henblik på at fastholde og gennemføre uddannelsen.
Vores specialuddannede mentorer er psykologistuderende som brænder for at hjælpe unge, de får special supervision, sparring af vores psykolog og kordinator Laura Lee og ydermere undervisning af en de bedste inden for feltet, nemlig forfatteren bag bogen Mentorhåndbogen – chefpsykolog Marianne Schøler – UngLiv.dk
Både forældre, uddannelsesinstitutioner og sagsbehandlere kan lave en mentorordning med UngLiv.dk, dog skal SPS støtte ansøges via den unges uddannelsessted.
SPS-Støtte
Vores mentorordninger med uddannelsesinstitutioner er tilpasset elever, der har brug for støtte i forhold til studiet på grund af en psykisk funktionsnedsættelse, og derfor er tildelt SPS-Støtte.
Prisen matcher taksten for SPS støttetimerne.
Hvilke elever kan tildeles SPS-Støtte?
Elever med en psykisk funktionsnedsættelse kan få tildelt SPS støttetimer (specialpædagogisk støtte). En psykisk funktionsnedsættelse kan for eksempel være en lidelse som depression, personlighedsforstyrrelse eller skizofreni.
Det kan også være en udviklingsforstyrrelse som ADHD eller indenfor autismespektret. De typiske støtteformer til elever med psykiske vanskeligheder er støttetimer og støttepersontimer.
Mentorerne fra UngLiv.dk hjælper eleven med:
- At planlægge og strukturere studiet
- At møde i det rigtige undervisningslokale
- At tilmelde sig de rigtige eksaminer m.v.
- At skabe forbindelser til skolens ressourcer, fx lektiecafé, hjælpemidler og støtte til det faglige
- At indgå i studie/uddannelsesmiljøet, socialt samvær
- Konflikthåndtering og opbyggelse/vedligehold af netværk
- Støtte omkring fremmøde og aktiv deltagelse i undervisningen
- Øge den unges selvværd og selvstændighed gennem samtaler og regelmæssig opfølgning
Hvordan søger I SPS midler?
I opretter en ansøgning og søger SPS støtten ved Ministeriet for Børn og Undervisning, hos Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Eleven skal udfylde en bemyndigelseserklæring, som giver jer lov til at sende ansøgning om SPS støttetimer. Det er nødvendigt at vedlægge ansøgningen en lægelig dokumentation fra elevens læge, speciallæge eller sygehus, hvor elevens diagnose fremgår.
Sagsbehandlingstiden for en ansøgning er ca. 4 uger, der kan ansøges hele året rundt, og timerne bevilliges for ét semester (½ år) ad gangen. Når I ansøger for en elev med psykisk funktionsnedsættelse og ønsker at bruge UngLiv.dk’s SPS-Mentorkorps, skal I søge om valgfri leverandør. Få yderligere oplysninger på www.spsu.dk
Tid, sted og omfang
Alt efter hvor mange støttetimer eleven bevilges, mødes mentoren med eleven 2-10 gange om måneden. Samtalerne foregår i tidsrummet, hvor det passer mentor og elev bedst og kan optimalt foregå på uddannelsesinstitutionen. Eleverne skal ikke tage fri fra undervisningen for at have samtale med mentoren, men f.eks. kan en samtale foregå i en ”friblok”. Al kontakt med eleven regnes som en del af støttetimerne, og mentoren sørger for at fordele det bevilligede antal støttetimer over hele semesteret.
Se her et par stykker af vores samarbejdspartnere.
VORES SAMARBEJDSPARTERNER
VIL DU OGSÅ SAMARBEJDE MED OS?

Århus Akademi
HF & STX
Telefon:8739 1680
Email:kontoret@aarhusakademi.dk
Adresse:Gøteborg Allé 2-4, 8200 Århus N
Læs hvad Århus Akademi siger om UngLiv.dk

Aarhus Katedralskole
Gymnasium

Aarhus HF & VUC
HF & VUC
Mentorhåndbogen
Mentorhåndbogens fornemste formål er at bibringe en metodisk og faglig tydelighed til mentoropgaven. Med inddragelse af vitaliserende overbliksmodeller og detaljespecifikke kognitive metoder giver bogen et bud på både proces, metodik og konkrete redskaber – alt sammen med et skarpt blik på arbejdet med fastholdelse af psykisk sårbare unge i uddannelse.
Skrevet af chefpsykolog og indehaver af UngLiv.dk Marianne Schøler.
Hvordan er det, at være mentor hos UngLiv.dk?
“Mentorarbejdet er klart det mest meningsfulde studiejob, jeg nogensinde har haft! Det at bidrage til og se den unges udvikling over tid er meget givende og læringsrigt – både for mig og mine mentees.
Typisk består et forløb i at hjælpe mentee til at strukturere sin hverdag gennem eksempelvis ugeplaner og studiestrategier. Forløbene har også tit karakter af personlig udvikling ved blandt andet at hjælpe mentee til mere selvstændighed og selvsikkerhed. Rollen som mentor har hjulpet mig til at føle mig rigtig godt klædt på til at arbejde med mennesker, der har brug for hjælp og støtte.”
Er du interesseret i job hos UngLiv.dk’s SPS-mentorkorps?
Vi vil altid gerne have uopfordrede ansøgninger, men vi har ingen ledige stillinger lige nu i østjylland.
Alle ansøgninger til Mentorkorpset skal stiles til psykolog Laura Lorenzen Lee på mentor@ungliv.dk
UngLiv.dk's SPS mentorkorps kan hjælpe med:
- At planlægge og strukturere studiet
- At møde i det rigtige undervisningslokale
- At tilmelde sig de rigtige eksaminer m.v.
- At skabe forbindelser til skolens ressourcer, fx lektiecafé, hjælpemidler og støtte til det faglige
- At indgå i studie/uddannelsesmiljøet, socialt samvær
- Konflikthåndtering og opbyggelse/vedligehold af netværk
- Støtte omkring fremmøde og aktiv deltagelse i undervisningen
- Øge den unges selvværd og selvstændighed gennem samtaler og regelmæssig opfølgning
For børn & unge
For professionelle
UngLiv.dk ApS
Hovedafd.: Jernbanegade 14a
8550 Ryomgård - CVR.: 39444860
Tlf: 3042 0740 info@ungliv.dk
Behandlingsanvarlige psykolog:
tlf:. 3042 8863
Website design and delivered by design concern

