Balanceret Gaming – er på pause grundet Corona
Gruppe for Gamere i Aarhus
Fantastiske historier, høj intensitet, en følelse af at din næste beslutning har betydning.
Gaming er kommet for at blive. Det kan både være en fed aktivitet der skaber venskaber både offline og online, og en mulighed for at leve sig ind i en verden der giver en følelse af frihed og betydning. Gaming er på godt og ondt en utrolig stærk oplevelse. Der er både en mulighed for:
• At koble af
• At lære og arbejde skærpe forskellige sanser
• At begå sig socialt, især ved online gaming
• At opleve en berigende verden fyldt af indtryk og en følelse af konstant at udforske
På den positive side af mønten har gaming utrolig mange gode egenskaber at byde på, men desværre kan så stærk en oplevelse skabt i ”den digitale verden” også give problemer i ”den virkelige verden” hvis ikke man kan balancere de to. Hvis gaming er din eneste kilde til fede oplevelser og succes, bliver det med tiden sværere at leve op til de krav man møder i den virkelige verden. Dette kan resultere i:
• Ustabil døgnrytme og søvnmønstre
• Problematikker med at fastholde arbejdsniveau i andre aktiviteter end gaming
• Tilbagetrækken fra sociale miljøer
• En følelse af stor skam
• Konflikter i hjemmet
• Mangel på motivation i skolen, arbejde, eller andre aktiviteter
Spørg dig selv
Oplever du ofte konflikter og udfordringer i forhold til din gaming? Forstår folk omkring dig ikke hvorfor du gør det, og leder det til udfordringer? Føler du at du har mistet kontrollen, og ønsker at få skabt mere balance igen i hverdagen?
Hvis du kan nikke genkendende til noget af dette?
Så er UngLiv.dk gruppen Balanceret Gaming måske noget for dig! Du kan tilmelde dig i dag 🙂
Vil du høre mere om gruppen, kan du altid kontakte os
Praktisk information
Grundet corona er alle vores grupper udskudt til bedre tider 🙂
Forløbet strækker sig over 7 gruppegange samt tilbud om deltagelse i forældreworkshop
Målgruppe:
Unge mellem 16 og 24 år
Pris: 3900,00 for hele gruppeforløbet inkl. materialer
Antal deltagere: min. 6 max. 10 deltagere.
Hvor foregår gruppen?
UngLiv.dk Aarhus Afd.
Store Torv 14 2. sal.
8000 Aarhus C
Kontakt
Psykolog Jonathan Smed for at høre mere om gruppen
Tlf.: 6142 5543
Mail: jonathan@ungliv.dk

Psykolog Jonathan Smed
Jonathan er uddannet psykolog, cand.psych. og har været tilknyttet UngLiv.dk siden 2020.
Jonathan har tidligere beskæftiget sig med motivation, præstation, og viljestyrke hos børn og unge. Dertil har Jonathan også beskæftiget sig med gaming og de psykologiske grundbehov der kommer i spil, både med gaming som fritidsaktivitet og på et professionelt plan. Jonathan har også en stor interesse for relationer og hvilken betydning de har for egen personlige udvikling.
Jonathan arbejder hos Ungliv.dk med støttende forløb til unge i uddannelseslivet. Herudover tilbyder Jonathan også individuelle samtaleforløb til børn og unge med stress, angst, selvværdsproblemer, og anden mistrivsel. Hos Jonathan arbejdes der ud fra en anderkendende tilgang med personen i centrum, og den overbevisning at alle personer besidder et potentiale der kan frisættes med den rette hjælp.
For børn & unge
UngLiv.dk ApS
Hovedafd.: Jernbanegade 14a
8550 Ryomgård - CVR.: 39444860
Tlf: 3042 0740 info@ungliv.dk
Behandlingsanvarlige psykolog:
Jylland tlf:. 3042 8863
Sjælland tlf:. 2670 9533
Website design and delivered by design concern