Ungliv kognitiv psykolog
Unge i terapi
Børn og unge i terapi

Stress er en tilstand, hvor kroppen er så overbelastet, at der er en forhøjet produktion af stresshormonerne med en række symptomer til følge. Nederst kan du se en kort skitseret model over den typiske udvikling af stress.

Afhængig af ens specifikke sårbarhed kan det veksle, hvilke symptomer der er fremtrædende og i hvilken orden, de vil optræde.
Ligeledes kan angst og depression dukke op i alle faser af stressforløbet. Angst dukker ofte op, hvis man i forvejen har tendens til angst. Angst kan også opstå i forbindelse med, at man ikke forstår ens symptomer og reaktioner og derved fejlfortolker kroppens signaler.
Depression opstår, hvis man har selvbebrejdelser. Ved langvarig stress kan depression opstå som en udtrætning af krop og psyke. Mange kan opleve at føle sig mindre værd, at tvivle på deres præstationer uden at være egentligt deprimerede. 

 

Stress kan ramme os alle, men ofte er det faktisk de mest pligtopfyldende, der bliver ramt. Mennesker, der har været udsat for stress i længere tid, kan blive alvorligt syge både fysisk og psykisk.  I sidste ende kan stress desværre ende med langvarige psykiske lidelser eller endda døden.

 

Herunder finder du en liste over de mest almindelige symptomer på stress. Symptomerne er inddelt i grønne, gule og røde kategorier. Og lige som et trafik lys bør du være særlig opmærksom hvis du har for mange gule eller røde symptomer. Du er altid velkommen til at kontakte UngLiv.dk for en uformel snak om stress.

 

Grønne stress symptomer:

•midlertidig hjertebanken
•midlertidig rysten 
•midlertidig tics
•spænding i muskler 
•spænding i vejrtrækning (holder vejret eller hyperventilerer)
•sveden
•bleghed
•tørhed i munden
•tissetrang 
•kolde fødder
•sommerfugle i maven


Gule stress symptomer:

•træthed
•sover dårligt
•uro i kroppen
•irritabilitet
•indre modstand mod at lave ting (man skal overvinde sig selv)
•lettere til tårer (typisk kvinder)
•indesluttet og tavs (typisk mænd)
•nedsat eller øget sexlyst

 

Røde stress symptomer:

•manglende erkendelse af stress! 
•glemsom, fraværende, distræt
•manglende koncentration
•trækker sig fra sociale sammenhæng 
•aggressiv
•angst
•større forbrug af stimulanser som kaffe, sukker, alkohol og cigaretter
•svimmelhedsanfald
•eksem og andre kroniske sygdomme forværres,
•uforklarlige smerter, mave- tarm problemer
•menstruationsforstyrrelser 
•øget sygefravær
•manglende lyst eller evne til sex (enkelte får stærk forøget trang til sex)

 

Typisk udviklingsforløb for stress:

Fase 1:
Du bruger hver dag lidt mere energi end du har. Eller du bruger i perioder meget mere energi end du har, som regel over kortere tidsintervaller.
Typiske tanker kan være: ”..Jeg kan også liige nå...” - ”Hvis ikke jeg gør det nu, så bliver det ikke gjort” - ”Jeg kan ikke tillade mig at sige fra”

Fase 2:
Generel fornemmelse af træthed (både fysisk og psykisk) Du bliver mere irritabel og har kortere lunte. Det kan være du oplever en nedsat lyst til de daglige aktiviteter eller at engagere dig i sociale relationer. Både krop og sind præges af generel anspændthed. Nogle forsøger at dulme symptomerne med kaffe, cigaretter, akohol eller sukker/mad.

Fase 3:
Nu opleves vedvarende træthed og Irritabilitet. Og den nedsatte lyst, energi og engagement til aktiviteter er tung at overvinde. Nogle oplever, at selv aktiviteter der ellers gav dig glæde og fornøjelse bliver for uoverskuelige. Mange oplever begyndende koncentrations- og hukommelsesbesvær. De forskellige fysiske symptomer vil nu være meget generende og belaster dig i dagligdagen. Ofte udpræget tristhed og måske angst.  

Fase 4:
Flere sygedage (hovedpine, mavesmerter, infektioner, forkølelser osv.) De fysiske symptomer fra fase 3 forværres: Hjertebanken, søvnbesvær, sveden, rysten. m.m. De uheldige adfærdsmøsntre forstærkes: Overarbejde, dulmestrategier (f.x. alkohol, smøger, smertestillende piller), isolation og tilbagetrækning. Du har svært ved at se dig ud af det hele - og kan blive både opgivende og modløs.  

Fase 5:
Fuld sygemelding. Din psyke og krop kan ikke længere klare presset. Har du overhørt symptomerne over lang tid kan kroppen have lidt kronisk skade. Både den fysiologiske og især psykologiske behandling kan være langvarig, og i yderste konsekvens er det måske ikke muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet i samme omfang som tidligere.

 

Det er også muligt at foretage forskellige stress-tests på nettet. 

F.eks. kan du teste dig selv og læse mere på www.stres-teamet.dk

Vær opmærksom på, at on-line tests ofte er noget unuancerede og alene skal bruges som en pejling på om du er i risikogruppen.

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har mistanke om at lide af stress.