Problemtyper

Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelserne deles op i to kategorier: Anoreksi og bulimi.

Anoreksi og bulimi er særskilte lidelser, der dog kan optræde sammen i en blandingstilstand eller kan optræde på skift hos det enkelte menneske. Herudover findes også det, man kalder overspisning (Binge Eating Disorder), der adskiller sig fra bulimi ved, at man ikke kaster op. Overspisningen har en vægtøgning til følge. Sidst er der en gruppe af børn og unge, der er overdrevet kræsne eller måske oplever angst forbundet med forskellige mad-typer. Heller ikke dette betragtes som en egentlig spiseforstyrrelse, men behandles som en angstproblematik.
Nogle mennesker, særligt unge, oplever at være overdrevet fokuseret på mad eller kropsligt udseende uden at spise for lidt eller meget. Dette er ikke en spiseforstyrrelse i sig selv, men en forstyrrelse i tænkningen om mad og krop. Det er overvejende kvinder, der lider af spiseforstyrrelser. Ofte er det kvinder, der i særlig høj grad er optaget af at handle og fremstå perfekt. Nogle spiseforstyrrede oplever at udvikle en depression samtidigt med spiseforstyrrelsen.
Fælles for de forskellige spiseforstyrrelser er, at den spiseforstyrrede har usunde spisevaner, hvor spisningen fylder utrolig meget for personen. Samtidig er tiden omkring spisningen fyldt med negative tanker og dårlig samvittighed for den spiseforstyrrede, som kan plage personen meget. Skammen forbundet med spisningen og den dårlige samvittighed, som både kan opstå ved for megen eller lidt madindtag, varer ofte ved i mange timer hos den spiseforstyrrede efter et måltid. Dette kan medføre svær koncentration, opmærksomhedsforstyrrelse og inaktivitet. Mange spiseforstyrrede får behovet for at trække sig fra forskellige situationer og isolere sig selv mere end normalt. Dette skyldes den manglende energi ved for lidt madindtag, men også pga. de svære tanker og følelsen af skam.

Anoreksi:

Ca. 0,3 % af danske kvinder mellem 15 og 45 år lider på et givent tidspunkt af anoreksi (Sundhedsstyrelsens rapport om anbefalinger for organisation og behandling, 2003).
Anoreksi er også kendt som nervøs spisevægring. Anorektikeren føler sig overvægtig og utilfreds med sit udseende og ønsker at tabe sig. Dette opnås ved at spise meget lidt og meget fedtfattigt, at motionere meget eller være meget fysisk aktiv og evt. ved at anvende midler, der fremmer vægttab (afførings- og væskedrivende midler). Nogle anorektikere kaster desuden op med vilje, når de har indtaget føde eller væske, der indeholder kalorier, for at undgå risikoen ved stigning i vægt.
Tilstanden betegnes først anoreksi, når kropsvægten er under 15% af det forventede, som er en BMI mellem 18,5 og 24,9. Hos børn kan anoreksi også diagnosticeres, når kropsvægten ikke stiger som forventet og barnet har ovenstående adfærd. Anoreksi er meget alvorlig, da for lidt mad over længere tid fører til underernæring, hvilket påvirker kroppens hormonelle system og kan give en række fysiske og psykiske sygdomme over tid. Det er desværre ca. 20% af alle anorektikere, der dør af deres lidelse, hvorfor der er meget god grund til at søge behandling så hurtigt som muligt.

Bulimi:

Ca. 2% af danske kvinder mellem 15 og 45 år skønnes at lide af bulimi (Sundhedsstyrelsens rapport om anbefalinger for organisation og behandling, 2003).
Bulimi betegnes med et dansk udtryk som nervøs spiseanfaldstilbøjelighed. Bulimikeren føler sig, som anorektikeren, overvægtig og utilfreds med sit udseende.
Hovedkarakteristikaet er en stor spisetrang og spiseanfald mindst 2 gange ugentligt over en længere periode (mindst 3 mdr.), hvor indtaget af mad er meget højt over en kort periode på nogle timer. Her spiser den spiseforstyrrede lige hvad man har lyst til, men ofte mad som normalt er "forbudt" for personen selv at spise. Vægtøgning forsøges mindsket med fx opkastninger, faste, afføringsmidler og slankemidler. Ofte er spiseanfaldene efterfulgt af negative tanker, dårlig samvittighed og skam. Når den spiseforstyrrede overspiser, oplever personen en pause fra de intense og svære følelser og i stedet en følelse af lettelse. De negative følelser og tanker efter en overspisning sætter ofte behovet for endnu et spiseanfald i gang, og på den måde opstår der ofte en ond cirkel for den spiseforstyrrede. Overspisningen er et forsøg på at håndtere negative og intense følelser og tanker, og handler derfor ikke nødvendigvis om mad.
Bulimikere får mere tilstrækkelig næring end anorektikere, men hyppige opkastninger forstyrrer kraftigt kroppens balance og kan, som ved anoreksi, give fysiske komplikationer.

En spiseforstyrrelse kan behandles gennem samtaleterapi. Hos UngLiv.dk hjælpes den unge i samtalerne til at få indsigt og forståelse i sin spiseforstyrrelse, og samtidig hjælpes og støttes den unge til at foretage vigtige forandring i arbejdet med spiseforstyrrelsen. Når vi forstår funktionen af spiseforstyrrelsen, så bliver det muligt at igangsætte en proces, hvor spiseforstyrrelsen erstattes med nye strategier til at opfylde den unges psykologiske behov.