Tidligere så man kun selvskade hos svært psykisk syge patienter, og det var et sjæltent set fænomen hos almindeligt fungerende unge.
Selvskade er i dag en alment kendt adfærd, særligt hos teenagere og unge. Mange bliver desværre inspireret til selvskade via nettet eller blandt kammeraterne. Og det er de færreste unge der ikke kender til selvskade hvis man f.eks. besøger en almindelig 8 klasse på en hvilket som helst dansk folkeskole.
Selvskade er således udbredt, og rigtig mange unge i dag har leget med selsvkade p åét eller andet tidspunkt. Når selvskaden bliver et proplem ses oftest selvskadende episoder 2-3 gange ugentligt, men hos nogle unge kan der forekomme selvskade dagligt.
Selvskade er en bevidst handling, og har til formål at reducere belastende følelser ogf kropsfornemmelser. Så man kan betragte selvskade som den unges forsøg på at få det bedre. Der er desværre en stigende tendens til, at flere og flere unge benytter selvskade når de oplever nederlag, konflikter eller følelsesmæssige nedture. Også selv om den unge objektivt er velfungerende og har succes. Nogle unge kan skade sig selv netop når de oplever succes eller glæde - udfra tanken om, at det ikke er fortjent.
Årsagerne til selvskade er mange - generelt viser erfaringerne at rigtig mange unge lider af lavt selvværd og mangler oplevelsen af, at de er gode nok, pæne nok, dygtige nok etc. som dem de er. Mange unge er vender derfor alt det negative indad og kan begynde at skade sig selv.
Selvskade kan foregå på mange måder. Nogle bruger knive, nøgler, nåle, blyanter, barberblade etc. til at skære i arme, ben eller måske på maven. Andre slår sig på hårde ting, bider sig eller brænder sig. Og igen andre trækker hår ud eller piller sig konstant i sår så de ikke heler.
Selvskadende adfærd er en kompleks problematik der inddrager alle elementer af psyken: Følelserne, tankerne, krop (fysiologi) og endelig den selvskadende adfærd.
Det skaber afhængighed at skade sig selv - Er man begyndt kan det være meget svært at holde op igen. Også selv om man ikke er stolt af det eller egentlig slet ikke ønsker at skade sig selv. Dette skyldes især, at når smerte registreres fysiologisk så udløser kroppen endorphiner - som er kroppens naturlige morfin. Derfor vil unge med selvskade efter kort tid ikke længere mærke smerten, men derimod opnå en følelse af lettelse og måske endda blive lidt "høj"
Man lider ikke nødvendigvis af en psykisk sygdom hvis man skader sig selv, men vær opmræskom på, at der kan være stor risiko for udviklingen af f.eks. depressioner, angsttilstande etc hvis et selvskadende mønster ikke brydes i tide.
Selvskadende adfærd er således behandlingskrævende, og bør under ingen omstændigheder ignoreres som den unges forsøg på at "få opmærksomhed". Erfaringerne viser, at mange unge gavnes ef et terapeutisk forløb. Dels letter det for mange at opnå indsigten i hvorfor de skader sig selv, og de fleste unge der starter i et terapeutisk forløb lærer rimeligt hurtigt andre og mere hensigtsmæssige strategier når følelserne er negative.
Ofte ses en markant forbedring af selvværdet, selv-accepten og livskvaliteten hos den unge i terapien - hvilket giver gode muligheder for en stabil og sund udvikling på længere sigt.
Per Straarup Søndergaard er farfatter til bogen "Når Livet gør Ondt" hvor unge, forældre og fagpersoner fortæller om selvskade. Bogen giver et godt indblik i årsager og sammenhænge for unge der skader sig selv.
Marianne Schøler Lind er foredragsholder omkring selvskade, og underviser blandt andet andre psykologer, lærerer, vejledere og socialrådgivere om emnet.
