Hvis man er personlighedsforstyrret, tænker, føler og handler man på en måde, der generelt er uden for den almindelige norm. Ens adfærd er på tværs af situationer unuanceret, utilpasset eller uhensigtsmæssig for personen selv eller andre. Denne karakteristiske måde at være på skal have været til stede siden barndoms- eller ungdomsårene.

En personlighedsforstyrrelse rummer træk, som alle mennesker har. Derfor vil mange også kunne genkende dele af sig selv i en beskrivelse af en personlighedsforstyrrelse. Men det er vigtigt at huske, at der først er tale om en personlighedsforstyrrelse, når karaktertrækkene er så udtalte, at de er til gene for personen selv eller andre, og at de er så generelle, at der er tale om selve personligheden.

Nedenfor beskriver vi kort nogle af hovedkarakteristikaene ved nogle af de mest udbredte personlighedsstrukturer. 2-5% af befolkningen anses for at være reelt personlighedsforstyrrede.

 

Behandlingen af personlighedsforstyrrelser foregår over længere tid, og ofte i samarbejde med psykiatrien. Fokus i samtaleterapien er forskellig alt efter hvilken forstyrrelse der er tale om. F.eks. vil der i behandlingen af Borderline personlighedsforstyrrelse være opmærksomhed på udviklingen af mere hensigtsmæssige og selvunderstøttende handle strategier, impulskontrol og styrkelse af stabile relationer. 

Kontakt os gerne hvis du vil vide mere.  

Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse

Den emotionelt ustabile personlighed er kendetegnet ved at reagere meget hurtigt følelsesmæssigt. Der kan være mange udsving i løbet af minutter, timer og dage i både positiv og negativ retning. Han/hun handler ofte impulsivt og uoverlagt og kan være meget opfarende, især når et behov ikke kan opfyldes med det samme. Han/hun har også ofte svært ved at fastholde opmærksomheden og energien på den samme ting i lang tid af gangen.

En særlig type af emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse kaldes borderline. Udover ovenstående karakteristika, har dette menneske ofte en manglende, usikker eller forstyrret identitetsfølelse og kan føle sig tom indeni. Borderline personlighedsforstyrrelsen kendetegnes også ved en tendens til at være selvdestruktiv, dvs. skære i sig selv, drikke meget alkohol, slå sig selv eller forsøge selvmord. Han/hun forsøger så vidt muligt ikke at være alene, men har ofte ustabile forhold til andre mennesker.

Ængstelig-evasiv personlighedsforstyrrelse

Det ængsteligt-evasive menneske er meget sensitiv overfor andres mulige kritik og afvisning. Derfor undgår han/hun mange situationer eller udholder dem med megen stor angst og anspændthed. Han/hun har en stor mindreværdsfølelse og er ængstelig og anspændt i store dele af dagligdagen. At knytte sig til andre føles som meget farligt og angstprovokerende. Nogle ængsteligt-evasive mennesker er også bekymrede for deres fysiske sikkerhed og begrænser deres daglige liv så meget som muligt.

Histrionisk personlighedsforstyrrelse

Histrionikeren er meget sensitiv overfor andres anerkendelse og respekt. Han/hun er meget teatralsk, dramatiserende og opmærksomhedssøgende. Han/hun bruger sin seksualitet til at komme i kontakt med andre mennesker og er optaget af det andet køn. Og histrionikeren er ofte letpåvirkelig, forfængelig og kan fremstå som tankeløs, overfladisk og egoistisk.

Paranoid personlighedsforstyrrelse

At være paranoidt personlighedsforstyrret dækker over en stor følsomhed overfor nederlag og afvisning, en tendens til at bære nag. Han/hun er mistroisk, besidderisk og har et voldsomt temperament. Han/hun er derudover ofte ubegrundet jaloux. Den paranoide personlighed føler sig som værende i sin ret til at mistænke andre og derfor hævet over andre.