Hvad betyder kognitiv
Ungliv kognitiv terapi center
Børn og unge i terapi

Misbrug er et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol, stoffer (hash, kokain, heroin, amfetamin, ecstacy) og medicin.

Misbruget starter ofte som et lille (almindeligt) forbrug, der vokser sig større i takt med, at andre problemer vokser. Misbruget er oftest resultatet på et forsøg på at dulme ubehagelige følelser og tanker (vrede, ked af det, angst, kedsomhed, rastløshed).
Den kortsigtede effekt er "god", man slapper af, er ikke længere så påvirket af de negative følelser men glemmer det hele lidt. Problemet er, at kroppen på ganske kort tid bliver tilvænnet, og jo mere alkoholen eller stoffet tages, des mere afhængig bliver man – og des mindre får man løst de andre problemer. Misbrug er således en voldsom ond cirkel at komme ud i.

Et misbrug over længere tid ødelægger ofte venskaber, ægteskaber, økonomien og ens sundhed. Derfor er det vigtigt så hurtigt som muligt at komme i gang med at arbejde med den onde selvforstærkende cirkel.
De seneste år er man blevet opmærksom på helt nye typer afhængighed der ikke behøver betyde at personen indtager noget. Nemlig afhængighed af spil, computer eller mobiltelefonen (sms-afhængighed) Disse typer afhængighed aktiverer de samme centrer i hjernen der udløser rare kemier, og dermed veltilpashed, ro og måske endda lykkefølelse. Behandlingen af f.eks ludomani foregår ud fra de samme principper som anden afhængigheds behandling.

   
I Danmark skønnes det, at ca. 200.000 mennesker er alkoholmisbrugere, ligesom Danmark har et højere forbrug af hash og amfetamin end mange andre lande, heriblandt holland.

Der findes nogle kriterier, som bruges, når man taler egentlig afhængighed.

Man behøver ikke lide af alle de følgende, men blot 3 af de nedenstående i mindst en måned inden for de sidste 12 måneder, for at være afhængig: I dette tilfælde alkohol.


·  Trang (næsten uimodståelig lyst til alkohol)
·  Abstinenser (ubehag, sved, uro, høj puls mv.)
·  Tolerance (det kræver større mængder for samme effekt)
·  Nedsat kontrol (lidt alkohol medfører lyst til mere, og hyppigere indtagelse)
·  Fortsat indtag selvom man ved, det skader kroppen
·  Nedsat evne til at passe skole, fritidsaktiviteter, arbejde, familie mv.


(kilde: www.sundhedsguiden.dk)
Vi vil også gerne henvise til www.boernogstoffer.dk