Generaliseret angst er det man kan kalde bekymringer, der fører til uspecifik uro og ængstelighed. Når man har generaliseret angst, har man en tilbøjelighed til at bekymre sig om alting, f.eks. om nu man huskede at…og hvis ikke man huskede, så…og hvad vil det ikke betyde… De negative tanker breder sig og lange skrækscenarier kan udfolde sig. Det kan være svært at standse tankerækkerne, hvilket kan være meget ubehageligt, da det påvirker kroppen og følelserne. Samtidig er man mindre nærværende og kan f.eks. ikke helt koncentrere sig om at se TV, tale med naboen eller læse en bog.
Generaliseret angst ses ofte i kølvandet på stressede livs perioder. Hos børn og unge ser vi mange gange tendens til generaliseret angst i forbindelse med voldsomme tab, sygdomsperioder eller ved forældrenes skilsmisse.
Ofte har barnet behov for gentagne forsikringer, og spørger om det samme igen og igen (og igen). Søvnen kan blive påvirket, barnet vil ikke sove alene, gå i skole eller deltage i fritidsaktiviteter. Ofte er denne overbekymring en naturlig reaktion på begivenheder et barn ikke kan få følelsesmæssigt styr på. Støt barnet i bekymringerne, og lyt til ende. Lad barnet fortælle hvad det er bange for, og vis, at det kan man godt snakke om. Efter en tid er bekymringerne aftaget i styrke, og en tilbagevenden til barnelivet kan forventes. Såfremt symptomerne fortsætter efter 2-3 måneder bør du søge hjælp.
Hos unge ses en tendens til isolation og tilbagetrækning, for andre en udpræget grad af overkontrol. Når der er mange ting at bekymre sig om, er der ikke altid overskud til at engagere sig i skole, fritid, venner m.m. Også dette er en naturlig reaktion på livsbegivenheder der er for svære for den unge at tackle lige hér og nu. Hvis tilstanden varer ved, og den unge ikke efter 2-3 måneder igen vender tilbage til et sundt ungdomsliv, kan der være behov for hjælp så symptomerne ikke etablerer sig til en egentlig angst- eller depressiv tilstand.
Ca. 5% af en befolkning oplever at have generaliseret angst (Hougaard, 2006).
