Problemtyper

Depression

Der skelnes mellem den unipolare og den bipolare depression.

Bipolare depression omfatter både dyk og ekstreme løft i humøret, dvs. manier. Der findes særlige behandlingssteder for det i psykiatrien, da lidelsen kræver en velreguleret medicinsk behandling.

Unipolar Depression er en midlertidig tilstand, hvor humør, energi og lyst/engagement falder væsentligt under normalniveauet. Dertil kommer ofte nedsat selvfølelse, selvbebrejdelser, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, ændringer i vægt/appetit og tanker om død eller selvmord. Når man vurderer sværhedsgraden af depression, taler man om let, moderat eller svær depression. Man kan have depressionssymptomer og have det dårligt uden at opfylde kriterierne for en egentlig depressionsdiagnose. Hvis ovenstående symptomer vedvarer mere en to uger, bør du opsøge læge og/eller psykolog.

Det skønnes, at ca. 5% af den voksne befolkning i Danmark på et givent tidspunkt lider af en depression. Over et helt liv er risikoen for mænd ca. 12% og for kvinder ca. 20% (Mørch & Rosenberg, 2005).

Det er således en lidelse, som mange danskere kender til. Undersøgelser har vist, at kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandlingsform ved depression. Mange har desuden gavn af medicinsk behandling. Såfremt depressionen er moderat til svær anbefales medicinsk behandling. For børn og unge gælder til dels de samme kriterier for depression, som hos voksne. Dog ses meget ofte et mere energisk adfærdsmønster, rastløshed og til tider aggressive udbrud samt et hidsig temperament blandet med store dyk, hvor alt opgives. Unge er i stor risiko for at udvikle selvskadende adfærd for at prøve at klare depressionen.

For mange børn og unges vedkommende kan fx stress eller reaktioner på mobning i høj grad ligne en depression. Derfor anbefaler vi ofte at afvente med medicinsk behandling indtil effekten af et samtaleforløb først er afprøvet. Såfremt der er ordineret medicin fra egen læge opfordrer vi til et tæt samarbejde mellem familie, psykolog og egen læge. Hvis en depression fortsætter i mere end 2 år, betragter man tilstanden som kronisk. Dette betyder ikke, at der ikke findes behandlingsmuligheder, blot at behandlingen vil være noget mere langvarig.