Problemtyper

Angst

Der findes mange former for angst, fx:

Generaliseret angst
Panikangst
Socialfobi
Enkeltfobi
OCD

- Læs mere om disse emner længere nede på siden.

Angst er særlig kendetegnet ved en lang række fysiologiske reaktioner, der for personen føles ubehagelige i forskellig grad. Angst kan i visse tilfælde være fuldstændig styrende for de aktiviteter, et menneske med angst kaster sig ud i.  

Så længe man i det store hele kan undgå at komme i de situationer der fremkalder angsten (f.x. skyskrabere, flyvemaskiner eller ride på heste) kan det gå - men hvis angsten udløses i almindelige dagligdags situationer - at tage bussen, skulle bede om hjælp i en forretning, eller kommer som lyn fra en klar himmel som panikanfald - så bliver angst en voldsom, pinefuld og belastende del af livet.

Angst kan med rigtig godt resultat behandles med Kognitiv Terapi. I UngLiv.dk har vi specialiseret os i at arbejde med angst hos unge og også hos helt små børn. En angstbehandling følger et individuelt tilrettelagt forløb, alt efter angstens type og grad. Du skal mellem sessionerne arbejde konkret med små fastsatte delmål, hvor du bruger de redskaber, terapien lærer dig. Dette vil give dig oplevelsen af, i et stille tempo, endelig at få styr på angstens ubehag.

Generaliseret angst

Generaliseret angst er det, man kan kalde bekymringer, der fører til uspecifik uro og ængstelighed.

Når man har generaliseret angst, har man en tilbøjelighed til at bekymre sig om alting, fx om nu man huskede at… og hvis ikke man huskede, så… og hvad vil det ikke betyde… De negative tanker breder sig, og lange skrækscenarier kan udfolde sig. Det kan være svært at standse tankerækkerne, hvilket kan være meget ubehageligt, da det påvirker kroppen og følelserne. Samtidig er man mindre nærværende og kan have svært ved at koncentrere sig i hverdagen. De bekymrende tanker dukker op på alle tidspunkter af dagen, i skolen, når man er sammen med vennerne eller når man forsøger at slappe af med en god serie på Netflix. 

Generaliseret angst ses ofte i kølvandet på stressede livsperioder. Hos børn og unge ser vi mange gange tendens til generaliseret angst i forbindelse med voldsomme tab, sygdomsperioder eller ved forældrenes skilsmisse.

Ofte har barnet behov for gentagne forsikringer og spørger om det samme igen og igen (og igen). Søvnen kan blive påvirket, barnet vil ikke sove alene, gå i skole eller deltage i fritidsaktiviteter. Ofte er denne overbekymring en naturlig reaktion på begivenheder, et barn ikke kan få følelsesmæssigt styr på. Støt barnet i bekymringerne og lyt. Lad barnet fortælle, hvad det er bange for og vis, at det kan man godt snakke om. Efter en tid er bekymringerne aftaget i styrke, og en tilbagevenden til barnelivet kan forventes. Såfremt symptomerne fortsætter efter 2-3 måneder bør du søge hjælp.

Hos nogle unge ses en tendens til isolation og tilbagetrækning, hos andre en udpræget grad af overkontrol. Når der er mange ting at bekymre sig om, er der ikke altid overskud til at engagere sig i skole, fritid, venner m.m. Også dette er en naturlig reaktion på livsbegivenheder, der er for svære for den unge at tackle lige hér og nu. Hvis tilstanden varer ved og den unge ikke efter 2-3 måneder igen vender tilbage til et sundt ungdomsliv, kan der være behov for hjælp, så symptomerne ikke etablerer sig til en egentlig angst- eller depressiv tilstand.

Ca. 5% af en befolkning oplever at have generaliseret angst (Hougaard, 2006).

Panikangst
Panikangst er en overreaktion af kroppens naturlige flugtmekanismer overfor en truende fare.

Problemet er bare, at faren ikke er lige foran dig - men i dine tanker. Panikangst kendetegnes ved pludselige og uventede anfald af meget høj angst. På en angstskala fra 0-10, hvor 0 er ingen angst og 10 er maksimal angst, er der tale om panikangst fra 8-10.

Diagnostisk kræves der mindst 4 sådanne anfald indenfor de sidste 4 uger for at kunne tale om panikangst. Hvis intensiteten i angsten er mindre, er der ikke tale om panikangst.

Udløsende episoder for panikangst er ofte en situation, hvor den enkelte har været under højt pres. I denne situation har han/hun oplevet en angst og ubehagelige kropslige fornemmelser, som i nuet var uforklarlige og uforståelige.

Efter denne situation dukker angsten for angsten op. Når angsten for angsten er der, igangsættes alarmberedskabet meget hurtigere end tidligere, fordi det frygtede er så ubehageligt, at det er bedre at reagere for hurtigt end for langsomt.

Jo flere gange, kroppen har reageret med høj angst, des hurtigere igangsættes alarmberedskabet. Panikangst er med andre ord en ond cirkel, hvor angsten ”fodrer” sig selv.

For mange unges vedkommende er et panikangstanfald en voldsom og meget ubehagelig oplevelse. Man kan frygte alvorlig sygdom eller at miste bevidstheden.

Ydermere har unge en særlig sårbarhed, da de færreste ikke ønsker at falde udenfor det normale. Bare tanken om at være anderledes, svag eller mærkelig er nok til at forstærke panikangst hos unge.

Derfor er det vigtigt at komme tidligt i behandling, så der ikke udvikles en ond cirkel af forstærkende sikkerheds- og undvigestrategier.

Det er vigtigt at understrege, at man ikke er psykisk syg og behøver behandling, fordi man oplever angst. Angst er en naturlig og normal reaktion hos os alle, hvor kroppens flugtmekanismer aktiveres i truende situationer. 
Problemet er bare, at faren ikke nødvendigvis altid er lige foran dig, fordi kroppen fejlfortolker situationen, men man oplever angst og nervøsitet alligevel. Angst bliver først en problemstilling, når man begynder at opleve, at man undgår ting og situationer, som ikke er faretruende, fordi man for angst.

Fordi panikangst tilsyneladende er uspecifik, diffus og derfor uforudsigelig, ledsages panikangst ofte af agorafobi. Agorafobi er angsten for at færdes alene uden for hjemmet. Agorafobikeren undgår derfor en lang række situationer udenfor husets fire vægge.

Over et liv er risikoen statistisk set mellem 3 og 5% for at udvikle panikangst. Livstidsrisikoen for agorafobi er mellem 5 og 6 % (Hougaard, 2006).

Socialfobi

Socialfobi er frygten for at falde udenfor og derved pådrage sig andres kritiske vurdering.

Socialfobi er ofte karakteriseret ved rødmen, rysten, frygt for at kaste op og vandladnings- eller afføringstrang eller frygten herfor. Da kernen i socialfobien er frygten for at gøre noget, der falder udenfor det socialt acceptable, har socialfobikeren ofte megen undgåelsesadfærd.

Ved at undgå situationer, mennesker og opgaver kan socialfobikeren undgå at gøre noget pinligt, at blive til grin, blive nedgjort eller kritiseret. Undgåelsesadfærden kan til sidst blive så invaliderende, at det bliver svært at bevæge sig udenfor sin trygge bolig eller hvis det ringer på døren. Hvis socialfobikeren er tvunget til at være i situationer med potentiel kritik fra andre, vil han/hun opleve angstsymptomer. I sådanne situationer udvikler socialfobikeren det, der kaldes sikkerhedsadfærd. F.eks. vil en socialfobiker spænde i musklerne for at undgå at ryste eller tale sagte for ikke at gøre sig alt for bemærket. Desværre har sikkerhedsadfærden den effekt, at symptomerne forværres. Og til sidst kan bare tanken om at være sammen med andre udløse angstens symptomer.

Et særligt kendetegn ved socialfobi er selvfokus. Når socialfobikeren tænker på eller er i en social situation, vil fokus være på de negative forventninger og angstsymptomerne. Mange socialfobikere ser sig selv udefra, hvor de forestiller sig/ser det værst tænkelige ske. Fordi socialfobikeren er i selvfokus, ser han/hun ikke situationen realistisk, og angsten vedligeholdes derfor.

Socialfobi minder meget om generthed. Og mange socialfobikere mindes også at have været generte og tilbageholdende tidligere i livet.

Socialfobi kan være meget specifik og kun dukke op i helt bestemte situationer. Er angsten meget generel og fylder i næsten alle livets situationer, taler man om socialangst.

I løbet af et helt liv er risikoen statistisk set 13% for at udvikle socialfobi (Hougaard, 2006).

Enkeltfobi

Enkeltfobi er angst i særlige situationer eller overfor særlige objekter.

Eksempler herpå er frygten for edderkopper, højder, mørke, slanger, tordenvejr eller flyvning. Den frygtede situation undgås så vidt muligt, og derfor aflæres angsten aldrig. For mange mennesker er fobien ikke noget problem i dagligdagen, hvorfor der ikke er behov for terapi. Hos børn kan en enkeltfobi være en stor belastning i det ellers glade barneliv.

I UngLiv.dk behandler vi også enkeltfobi hos helt små børn på en nænsom og effektiv måde. Vi vil inddrage forældrene i de træningsområder, der skal arbejdes med mellem sessionerne, og oftest er enkeltfobi færdigbehandlet over 5-7 gange.

For unge kan enkeltfobi være en pinlig forhindring, andre helst ikke må opdage. Når pigerne hviner ved synet af en edderkop er det for de flestes vedkommende en "pige-ting" - men enkelte kan opleve så voldsomme angstreaktioner, at lejrturen bliver et sandt mareridt. Enkeltfobier, der hindrer dig i at foretage ting, du ellers gerne vil, kan bearbejdes på relativt kort tid.

Der er ca. 14% risiko gennemsnitligt set for at udvikle en enkelfobi i løbet af en livsperiode (Hougaard, 2006). Med andre ord har ca. 14% af en befolkning en enkelfobi.

OCD

OCD står for obsessiv, kompulsiv disorder (lidelse).

Læs mere her

Kontakt os gerne, hvis du vil vide mere om angst.