Gruppebehandling af depression.
Når du starter i gruppen vil du få bekræftet, at depression er et almindeligt problem; Du er altså IKKE alene, mærkelig eller dum.
Ved at analysere dine problemsituationer og udfordre dine negative automatiske tanker i gruppen får rig mulighed for direkte konstruktiv feedback og støtte fra hele gruppen. Du vil opleve en accept, forståelse og en støtte fra de andre i gruppen der kan være svær at opnå blandt dine jævnaldrende der ikke altid kan forstå eller genkende dine tanker og følelser. Samtidig vil du opleve at kunne være noget for andre, og kunne give dem støtte og forståelse. Begge elementer der er vigtige for at komme godt ud af en depressiv tilstand.
Behandlingen vil indeholde elementer af terapi, træning og undervisning. Hovedfokus vil ligge på at identificere og udfordre negativ automatisk tænkning. Herudover vil vi også rette opmærksomheden mod en for dig passende balance mellem hvile og aktivitet, lystorienterede og pligtorienterede aktiviteter for at du finder den balance i dit liv, der kan øge din energi og dit humør og fremover forebygge depression.
Der starter nye grupper op i foråret 2011, specielt tilrettelagt til unge mennesker - Skynd dig at sende en mail hvis du gerne vil høre mere om gruppebehandling af depressioner.
Skriv til Anne-Mette Jensen på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.


