A.R.T.

Hovedkomponenterne i metoden

Aggression Replacement Training (A.R.T.) er et multimodalt program, som betyder, at det indeholder komponenter, som fokuserer på forskellige aspekter ved social funktion. Programmets tre hovedkomponenter er 1: Social færdighedstræning (adfærd), 2: Træning i kontrol af vrede (emotion) og 3: Træning i moralsk ræsonnement (kognition). Såfremt man alene anvender én eller to af komponenterne i arbejdet, kan metoden ikke betegnes som A.R.T. - men f.eks. "Social færdighedstræning" - eller "Vredeskontrol".

1. Social færdighedstræning

Deltagerne lærer at tænke og handle i trinvise sekvenser. Hver færdighed er opdelt i forskellige faser, og deltagerne trænes for eksempel i at give komplimenter, at tackle kritik og håndtere gruppepres. Der er i modellen 50 beskrevne færdigheder – og man kan vælge præcis de færdigheder, som deltagerne har behov for at træne. Uddannelsen har ligheder med alle andre former for træningsprogrammer – træneren demonstrerer og forklarer, derefter trænes emnet igennem rollespil og konstruktiv feedback, hvorefter hver enkelt deltager får opgaver til videre træning hjemme.

2. Træning i kontrol af vrede

Dette indhold har til formål at give børn og unge værktøjer, de kan bruge for at få selvkontrol, når de bliver vrede. Samtidig indøves og trænes nye socialt accepterede adfærdsmønstre. Træning af Vredes-Kontrol er primært designet af Eva Feindler (Feindler, 1995) og fokuserer på både de fysiologiske reaktioner, de kognitive processer og de adfærdsmæssige reaktioner hos barnet eller den unge. Træningen har det formål, at deltagerne lærer at identificere vredes-udløsere, at få indsigt i egne vredes-signaler og at få træning i anvendelse af metoder til begrænsning og kontrol over egen vrede. Gennem kognitive omstrukturerings-strategier hjælpes deltagerne til at identificere de irrationelle tankemønstre og erstatte dem med en mere normaliseret situationsforståelse. Deltagerne opfordres til at udvikle alternative tankemønstre og selvstændige instruktioner, der bidrager til at mindske konflikter. Derved skabes der afstand til det, der oprindeligt udløste vreden og den uacceptable adfærd. Træningen har til formål at etablere nye prosociale adfærdsmønstre hos barnet eller den unge, som kan erstatte verbal eller fysisk aggression og/eller tilbagetrækning. Vredekontrol-træningen fokuserer ikke bare på at få kontrol over sindet, men målet er i lige så høj grad, at de nye handlemuligheder skal opleves at give bedre resultater end de gamle. Selvsikkerhedsteknikker og kommunikative kompetencer er derfor en vigtig del af programmet.

3. Træning i moralsk ræsonnement

Dette område udgør den værdi-relaterede del af A.R.T. Moralske handlinger kræver, at du er i stand til at overveje konsekvenserne af dine handlinger. Både konsekvenser for andre mennesker og for samfundet som helhed. At have moralske værdier betyder ikke kun at kunne gengive, hvad der er rigtigt og forkert, men også at forstå de dybere begrundelser, der ligger bag vores valg af handlinger. Flere studier indikerer, at mange børn og unge med adfærdsmæssige problemer har en umoden eller forsinket udvikling på skalaer, der angiver evne til moralske overvejelser. Det er også påvist en stærk korrelation mellem forsinket moralsk udvikling hos børn og unge og en opdragelsesstil, der er præget af straf, misbrug og vanrøgt. Lawrence Kohlberg (Kohlberg 1963, Kohlberg 1984) beskrev de seks forskellige faser, der repræsenterer udviklingen af evnen til moralsk ræsonnement. Gennem strukturerede diskussioner af sådanne dilemmaer bevæger man sig i A.R.T. i retning af mere moden argumentation ved at få udfordret umodne moralske og kognitive forvrængninger.

Se vores A.R.T Træner kursus her.