Aggression Replacement Training (ART)
Vores fælles erfaringer vil løbende blive beskrevet og der bliver lagt materialer etc. ud på hjemmesiden inden længe.
Vi påbegynder uddannelse af A.R.T. trænere i Danmark i løbet af foråret 2011, og udvikler herudover specialtilrettelagte kurser i Kognitiv Adfærdsteori og Metode. Disse retter sig f.eks. til personalegrupper og institutioner, der ønsker at indføre A.R.T. - enten nu eller på sigt.
Kurser i Kognitiv adfærdsteori og metode har den fordel, at det giver hele personalegruppen en forståelse og metodik for A.R.T. - hvorved der kan støttes op om de unge, der trænes i Aggression Replacement Training.
Vi sender snart yderligere information ud om Aggression Replacement Training - Indtil da kan du læse lidt mere om Aggression Replacement Training herunder:
A.R.T. er et program der oprindeligt er udviklet af Arnold P. Goldstein, Barry Glick og John Gibbs (Goldstein & Glick, 1988; Goldstein, Glick og Gibbs 1998/2000). Programmet er en gruppebaseret og struktureret pædagogisk træningsmetode, der har vist sig at være et effektivt redskab i forebyggelse, reduktion og erstatning af aggressiv adfærd hos børn og unge. I Norge har metoden over de seneste 5 år været i rask fremgang, og benyttes nu blandt andet i børnehaver, folkeskoler, ungdomsskoler, opholdssteder, inden for børne- og ungdomspsykiatrien og i arbejdet med børn og unge med Asperger syndrom og autistiske træk. Der er herhjemme netop peget på A.R.T. programmet som en del af MultiFunc modellen for nye institutioner, og Aggression Replacement Training vil derfor forventeligt ses oftere og oftere som en del af behandlingstilbuddene til børn og unge med sociale adfærdsvanskeligheder.
A.R.T. er bygget på Kognitive Adfærdsterapeutiske principper, hvorfor en grundforståelse af KAT kan være en stor fordel, såfremt man ønsker at implementere A.R.T. programmet i en allerede eksisterende institution. A.R.T. retter sig hovedsageligt mod børn og unge, som står i fare for at udvikle adfærdsproblemer (primærforebyggende) og/eller til unge der allerede har udviklet adfærdsproblemer (sekundærforebyggende for videre negativ udvikling).
Det har imidlertid vist sig, at også børn og unge med ikke-problematisk adfærd kan drage stor nytte af træningen. F.eks. i den almene folkeskole, i fritidsklubber og andre sociale sammenhænge hvor unge færdes sammen. Nyligt har arbejdspladser og boligforeninger vist interesse for modellen, i sigtet på at skabe et sundt og konfliktfrit socialt klima.
Hensigten med træningen er at bedre deltagernes evne til at fungere socialt. Aggression Replacement Training er et multimodalt program, som betyder, at det indeholder komponenter, som fokuserer på forskellige aspekter ved social funktion. Programmets tre hovedkomponenter er:
Social færdighedstræning
Træning i kontrol af vrede
Træning i moralsk ræsonnement
SOCIAL FÆRDIGHEDSTRÆNING:
Deltagerne lærer at tænke og handle i trinvise sekvenser. Hver færdighed er opdelt i forskellige faser og deltagerne trænes for eksempel i at give komplimenter, at tackle kritik og håndtere gruppepres. Der er i modellen 50 beskrevne færdigheder – og man kan vælge præcis de færdigheder, som deltagerne har behov for at træne. Uddannelsen har ligheder med alle andre former for træningsprogrammer – Træneren demonstrerer og forklarer, derefter trænes emnet igennem rollespil og konstruktiv feedback. Hvorefter hver enkelt deltager får opgaver til videre træning hjemme.
TRÆNING I KONTROL AF VREDE:
Dette indhold har til formål at give børn og unge værktøjer, de kan bruge for at få selvkontrol, når de bliver vrede. Samtidig indøves og trænes nye socialt accepterede adfærdsmønstre. Træning af Vredes-Kontrol er primært designet af Eva Feindler (Feindler, 1995) og fokuserer på både de fysiologiske reaktioner, de kognitive processer og de adfærdsmæssige reaktioner hos barnet eller den unge.
Træningen har det formål, at deltagerne lærer at identificere vredes-udløsere, at få indsigt i egne vredes-signaler og at få træning i anvendelse af metoder til begrænsning og kontrol over egen vrede. Gennem Kognitiv omstrukturerings- strategier hjælpes deltagerne til at identificere de irrationelle tankemønstre og erstatte dem med en mere normaliseret situationsforståelse. Deltagerne opfordres til at udvikle alternative tankemønstre og selvstændige instruktioner, der bidrager til at mindske konflikter. Derved skabes der afstand til det, der oprindeligt udløste vreden og den uacceptable adfærd (Feindler et al., 2004 s 33).Træningen har til formål at etablere nye prosociale adfærdsmønstre hos barnet eller den unge, som kan erstatte verbal eller fysisk aggression og/eller tilbagetrækning. Vredekontrol træningen fokuserer ikke bare på at få kontrol over sindet, men målet er i lige så høj grad, at de nye handlemuligheder skal opleves at give bedre resultater end de gamle. Selvsikkerhedsteknikker og kommunikative kompetencer er derfor en vigtig del af programmet.
TRÆNING I MORALSK RÆSONNEMENT:
Dette område udgør den værdi-relaterede del af Aggression Replacement Training. Moralske handlinger kræver, at du er i stand til at overveje konsekvenserne af dine handlinger. Både konsekvenser for andre mennesker og for samfundet som helhed. At have moralske værdier betyder ikke kun at kunne gengive, hvad der er rigtigt og forkert, men også at forstå de dybere begrundelser der ligger bag vores valg af handlinger.
Flere studier indikerer, at mange børn og unge med adfærdsmæssige problemer har en umoden eller forsinket udvikling på skalaer, der angiver evne til moralske overvejelser (Barriga, Morrison, Liau, og Gibbs, 2000, Gregg, Gibbs og Basinger 1994). Det er også påvist en stærk korrelation mellem forsinket moralsk udvikling hos børn og unge – og en opdragelsesstil, der er præget af straf, misbrug og vanrøgt (Hoffman 2000). Lawrence Kohlberg (Kohlberg 1963, Kohlberg 1984) beskrev de seks forskellige faser, der repræsenterer udviklingen af evnen til moralsk ræsonnement. Gennem diskussioner af sådanne dilemmaer kan man bevæge sig i retning af mere moden argumentation ved at få udfordret umodne moralske og kognitive forvrængninger.
ART Center Danmark: Link til hjemmeside
